top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Om at leve i hjertebevidsthed i en polariseret verden




Som personer oplever vi os adskilt i dig og mig og dem og det, og ser livet ud fra vores unikke perspektiv. Det er et livsvilkår, som let kan skabe misforståelser og konflikter, men det giver også mulighed for udvikling.


Livet i den polariserede dualistiske verden kan være temmelig udfordrende, hvis vi glemmer den non-duale bevidsthed. En bevidsthed, som også kunne kaldes hjertebevidsthed.

Med vores hjertebevidsthed ved vi, at vi på et energetisk plan er ét og oprinder fra en og samme ”kilde.”


Så hvis vi skader eller krænker andre i ord og handling, skader og krænker vi os selv. Det samme gælder også, når vi glæder og opløfter andre, så glæder og opløfter vi os selv.

Det er for mig også en bevidsthed om, at ingen enkelt person eller institution har det fulde billede og komplette svar på livets kompleksitet. Og at livet i os og omkring os forandres konstant.


Hjertebevidsthed rummer en kærlighed og medfølelse, som potentielt set kan løse enhver konflikt og skabe stor udvikling.

Vi er alle forbundet i hjertebevidsthed.

Jeg ser, at vores udfordring som menneske er at leve uden helt at fortabe os i den ene eller den anden bevidsthed, den polariserede verden eller hjertebevidstheden. Med andre ord at huske vores hjertebevidsthed imens vi lever livet. Det kunne også kaldes at huske at ”himmel og jord” er et.


Hver dag kan betragtes som et arbejde i at leve ud fra hjertebevidsthed.

Det gør vi alene ved at leve, og være tro mod det vi sanser og bliver bevidste om, og så leve efter det på bedste kærligste vis.


Når vi så mærker utilfredshed eller ubehag i os eller omkring os, kan det betragtes som en reminder om at vende tilbage til hjertebevidstheden. Dertil kan sætningen ” Alt er vel ” og ordet ” Tak” være en hjælp. Så kan "himlen åbne sig på ny."


Vi kan gøre vores bedste for at relatere ligeværdigt med andre ved at være autentiske i forhold til det vi sanser uden at projicere det over i andre. Altså undlade at give andre ansvaret for at tilfredsstille vores behov, og for det vi føler, tænker og sanser.


Det kan indebære, at andre finder os ukærlige, fordi vi ikke giver og gør det, de måtte ønske og forventer ud fra deres personlige perspektiv.


Vi kan også være mere bevidste om krænker- offerrollen, da ingen af dem er ligeværdige. Og hvis vi alligevel falder i en af de roller, kan vi minde os selv og hinanden om, ”Alt er vel ” for med hjertebevidsthed ved vi, at ingen har det fulde overblik, og at alt sker af en grund, også selvom vi ikke lige kan forstå det.


Det kan også være befriende at huske, at både reaktion og non- reaktion kan føre til modreaktion. Det sker fordi, vi ubevidst trigger minder og følelser i hinanden, som kan skabe reaktioner og modreaktioner.


Hvis vi kan tale om det, vi hver især oplever i den polariserede verden ud fra hjertebevidsthed, og forstå at ingen fejler, og at alt er individuelle oplevelser, og derfor hverken mere eller mindre sande end andres, så er vi kommet langt.

Ja, hvem ved måske ligefrem i mål med at leve livet i hjertebevidsthed i en foranderlig og forgængelig krop med den foranderlige og forgængelige størrelse, vi kalder ”person” og giver et navn.


Det er både logisk og komplekst og svært og let.

Livet er ved Gud et paradoks

.

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page