top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Bevægelse

  • Forfatters billede: Mette Maja Mouritsen
    Mette Maja Mouritsen
  • 15. sep.
  • 1 min læsning
ree

Vinden blæser gennem tid og sted,

bølger gennem marker, skove og oceaner,

løfter flyveklare vinger,

løsthængende klæder,

og luftige poser af papir,

puster sig mægtigt op og hvirvler uhæmmet afsted,

og efterlader ingen tvivl,

om bevægeligheden af alt,

selv det der synes ubevægeligt.

Elektroner bevæges stille rundt

i hvert enkelt lille atom,

i hver eneste levende celle,

i hvert et lydløst sekund.

I bevægethed

forløses, forandres, forelskes og fortabes bølgetoppe og bakkedale i vind og vejr,

og forvandler

det løsslupne, det fortabte, det lette og det tunge,

i det ydre som det indre

Imens stilheden ser på.

 
 
 

Kommentarer


bottom of page