Syg, særlig sensitiv eller sansestærk

Grænsen mellem disse begreber er flydende og afhængig af iagttageren og samfundskulturen, der betragter noget som sundt og normalt og andet som usundt og unormalt.

Her følger nogle eksempler:

Er det usundt og unormalt og deri ”sygt” at reagere med at blive angst og trække sig ind i sig selv, hvis man føler sig truet på sin måde at være i verden på, af den ene eller den anden årsag?

Er det usundt og unormalt og deri ”sygt,” at reagere med angst og føle trang til at forsvare sig, hvis man føler sig misbrugt og udsat for overgreb på den ene eller den anden måde?

Er det usundt og unormalt og deri ”sygt,” at reagere med angst og flygte ind i et misbrug af stoffer og/eller hyperaktivitet, hvis man føler sig forkert og deri truet på sin sociale eksistens?

Det er mit indtryk, og jeg taler med stor erfaring, at mennesker der får en diagnose fysisk som psykisk, er begavet med en sensitivitet, der tolkes som ” der er noget galt,” fordi vi endnu ikke kender den fulde historie. En sensitivitet der gør, at kroppens neuro-hormonale system, er mere eller mindre i konstant beredskab. Det er altså ikke kun nervesystemet, der reagerer, det er potentielt set hele kroppen.

Er man heldig at have bevaret den sensitivitet, man blev født med som barn, bliver livet mere intenst, sanseligt og farverigt på mange måder. Man kan også lettere blive syg i et hektisk samfund, derfor skal man passe ekstra godt på sig selv.

Hvem kan hjælpe med det, når man som barn fødes ind i en kultur, der anser naturlige menneskelige reaktioner på livet som fejl og mangler og ofte gør det til syge’domme?

For mig er det oplagt. Vi må alle gøre vores bedste for at minde hinanden om det, når et barn eller en voksen reagerer med symptomer. Der reageres på noget, som vi alle kan gøre vores bedste for at forstå og måske lindre på forskellig vis, først og fremmest gennem kærlig medfølelse og opfordring til sand selvomsorg.

Det der kaldes særlig sensitiv og med et gammelt negativ ladet ord ”sart,” kan transformeres til det at være sansestærk, uden at blive så sansestærk, at man igen bliver syg, fordi man glemmer sin særlige sensitivitet. Den vi alle fødes med, for at kunne opleve livet, på hver vores unikke måde med og uden lidelse fra tid til anden.

Lyt evt. til lidt mere om sensitivitet i denne podcast, som er et kapitel fra bogen ” Mindful Medicine” https://youtu.be/t7GVmLa2GR8