Et liv i flere dimensioner

Vi lever i flere dimensioner på en og samme tid.

Det kan noget forenklet beskrives som horisontale og vertikale oplevelser i en og samme virkelighed.

Vi lader os ofte føre eller blive forført ind i det, jeg her kalder horisontale oplevelser, som familielivet, arbejdslivet, fritidslivet, de kreative stunder og mange andre tilsyneladende adskilte ”øer” af daglige oplevelser. Vi kan vælge hvilke af disse virkeligheder, vi ønsker at træde ind og ud af. Ofte sker det mere eller mindre automatisk, ved at vi følger tillærte overbevisninger og velkendte følelser i retning af:” Det er nødvendigt”, ” Det plejer jeg at gøre”, ”Det føles godt”, ” Det føles ubehageligt” med mere.

Det jeg kalder de vertikale oplevelser er de mere uudforskede dimensioner af vores virkelighed. Det er eksempelvis de dimensioner vores bevidsthed kan bevæge sig i under natlige drømme. Noget tilsvarende sker, når vi i dagtiden ”drømmer” os andre steder hen. ” Drømme” er sat i situations tegn, for at udvide perspektivet på det, vi sædvanligvis forstår ved drømme. At "drømme sig væk adskiller sig fra at tænke sig væk, da en "drøm" i denne betydning også er en sanset fysisk oplevelse, så man er fortsat tilstede i den horisontale fysiske verden, man er blot bevidst om "drømmen" og det horisontale liv samtidig og responderer derefter.

En ”drøm” kan i et bredere perspektiv være dagdrømmen om fred, glæde, frihed. Det kan også være en ”drøm” om ulykker, farer og forhindringer. Det kan være ”drømmen” om en anden tid.

”Drømmene” har mange dimensioner. De giver os tilmed fysiske oplevelser. Eksempelvis kan man om natten ”drømme” og opleve følelser som glæde og angst. Man kan også opleve fysisk ubehag og velbehag under natlige ”drømme” eller i grænselandet, og måske vågne med en ny og ukendt smerte. Det kan undertiden være svært at skelne drømme fra det, der kaldes virkelighed, eftersom begge giver perceptioner. Den fysiske, sanselige dimension er ofte mindre udtalt, når man bevæger sig i ”drømmenes” dimensioner. Et ekstremt eksempel herpå er nærdødsoplevelser. Mennesker, der har oplevet det, beskriver en tilstand uden smerter og fri af angst. De sanser dog fortsat. Nogle beskriver, at de ser sig selv og det jordiske liv fra et højere perspektiv, imens deres krop tilsyneladende er død. Andre oplever absolut ingenting, alligevel er de fortsat i en dimension, som den eller det, der oplever ingenting. Deres oplevelse kan måske beskrives som stilhedens fredfyldte dimension.

Langt hen ad vejen er det muligt at vælge hvilken dimension, man primært ønsker at ”opholde” sig i. Det gælder for både de horisontale og de vertikale virkeligheder. Eksempelvis kan vi, når vi lider i den horisontale virkelighed ”drømme” os et andet sted hen, og derved undgå smerte, ind til den fysiske dimension igen kalder os tilbage. Hvem ved, om vi kan ”drømme” vores lidelse og os selv helt væk? Vi pendler ind og ud af forskellige dimensioner samtidig med, at vi er i én og samme virkelighed, som kan give adgang til utallige mange andre dimensioner. Vores fokus og graden af vågenhed afgør, hvilken virkelighed vi oplever her og nu.

Hvis man tror på det evige liv i en eller anden form, giver den multidimensionale betragtning en forståelse for, hvorfor afdøde kan være ganske livagtigt til stede for de nulevende mennesker, der er i stand til at åbne sig for denne mulighed. Mange børn, tror jeg har sådanne oplevelser uden at de nødvendigvis kan fortæller om dem. Tænk på børn, der tilsyneladende fører samtaler med sig selv eller børn med søvnrædsel. Jeg tror det er naturligt at opleve at være i flere dimensioner samtidigt. Under opdragelsen til vores samfunds mere konforme jordiske liv, lukkes der ofte ned for disse muligheder. Uden at vide det med sikkerhed, så tror jeg at dimensionen efter det fysiske liv helt mangler den fysiske komponent, det at sanse snuse ind, smage og boltre sig i livet. Tilbage er måske alene iagttageren af den fysiske dimension ?

Der er helt sikkert utallige mange andre aspekter end dem jeg her har nævnt, som man kan ”drømme” om. Tanken om, at vi er her og der og allevegne er for mig vidunderlig, potent og befriende. Jeg tror, at menneskeheden står på tærsklen til at åbne sig for en endnu større forståelse for betydningen af dette og for mulighederne i det multidimensionale liv, hvor bevidstheden kan ”drømme” og skabe, hvad hjertet måtte ønske. Visse shamaner og andre vise folk fra fortiden og nutiden er allerede godt i gang. Vi andre skal blot erkende det, forstå det og vove det, og frem for alt have hjertet med.