Kender du følelsen af genkendelse af noget du oplever blot fra et lidt andet perspektiv?
Sådanne oplevelser, kan beskrives med udtrykket deja-vu. De kan også beskrives som udvidet bevidsthed. Og så kan de beskrives som at leve flere liv i ét og samme liv. Det afhænger af hvilke definitioner, man anvender i sit forklaringsunivers.
Hvis liv forklares som oplevelser, der følger efter hinanden i en bestemt rækkefølge, er der en tidsfaktor med. Med tidsfaktoren følger også begreberne fødsel og død.
Livet fødes, dør og genfødes, som årstiderne der kommer og går. En evig cyklus med nye nuancer, for genfødslen giver mulighed for at sætte byggestenene sammen på en ny måde.
Hvis begrebet ”liv” omfatter hele cyklussen fødsel, død og genfødsel, så har ”livet” ingen ende. Det samme gælder for Iagttageren, som er vævet ind i livet, for uden den, ville vi ikke vide af, at vi eksisterede.
Som menneske har vi en oplevelse af at leve i en bestemt krop i en bestemt tidsalder, men dybest set er vi altid her.
Vi er her altid som bevidstheden om livet.
Tidsbegrebet forudsætter en begyndelse og en slutning.
Evighedsbegrebet er uden begyndelse og slutning.
Afhængig af hvilken tro og verdensopfattelse man lever i, vil man kunne opleve at leve flere liv i et liv eller at have et enkelt liv. Man kan også opleve begge samtidig, som med et deja vu.
Den følelse, man kan have af at føle sig evig ung indeni, taler for, at vi altid er her, eller at der er en ”kerne” i os, der altid er her.
Denne ”kerne” kan give en oplevelse af deja-vu. Fra kernen er der adgang til al bevidsthed, til alle ”arkiver” af fortællinger om levet liv. I et sådant deja-vu opleves tiden at stå stille.
En bekræftelse på, at vi kan opleve tidligere liv her og nu, kunne være de børn, der giver detaljerede og levende beskrivelser af oplevelser fra det, vi kalder fortiden, som de absolut ingen kendskab har til. Det samme kan man opleve i mødet med en clairvoyant. Hvem ved om vi alle bevidst kan træde ind og ud af forskellige liv/tidsaldre. Det som medier behersker, når de bliver ét med det, de kanaliserer.
I det vi er ét med vores ophav, vælger vi selv, hvilket liv vi vil leve.
Det kan være svært at fatte og frem for alt at integrere, når vi samtidig lever i en krop i en tidsbegrænset verdensopfattelse, hvor dette let fornægtes eller glemmes, måske indtil vi igen får et deja-vu.
Comments