Der findes ikke et endegyldigt videnskabeligt svar
Tilbage i 1957 skrev en nobelprisvindende videnskabsmand A.LWOFF fra Pasteur instituttet i Paris en 14 sider lang videnskabelig artikel, hvor han med stor omhyggelighed viser, hvor uklart dette menneskeskabte begreb “virus” er.
Hans konklusion er, at en virus ikke er en organisme, og at der hersker tvivl om, hvorfra en virus oprinder, om den er udefrakommende eller skabt i værten, eksempelvis i mennesket. Videnskaben har fortsat ikke fundet det endegyldige svar, og alligevel følger vi i dag teorier fra den herskende videnskab i forhold til at beskytte os mod en virus af ukendt oprindelse.
Den videnskabelige artikel er på engelsk, offentliggjort i The journal of General Microbiology, N0.1, Volume 17, page 239-253, 23/8 1957. Linket til artiklen kan findes her. LWOFF’s artikel er en meget omfattende diskussion af begrebet virus. For at forstå hans argumentation må man læse hele artiklen nøje. Her har jeg fremhævet nogle udsagn, som jeg finder interessante og oversat dem til dansk:
”Manden på gaden betragter generelt vira som de farlige stoffer for smitsomme sygdomme.”
” Hvis man skal forelæse for en samling af mikrobiologer, bliver man opmærksom på, at den virkelige fare ligger hos virologerne.”
” Hvis infektion elimineres fra definitionen af vira, er vi ikke længere i stand til at skelne mellem vira og de cellulære organeller, der er udstyret med genetisk kontinuitet.”
Virus og infektion kædes fejlagtigt sammen
Det, som han formulerer i disse uddrag, er, at virus og infektion fejlagtigt er blevet kædet sammen, så man kan tro, at når der påvises en virus, er det ensbetydende med, at man også har en infektion, hvilket er en misforståelse, da virus kan være til stede på ubestemt tid uden at give anledning til infektion endsige sygdom.
Samtidig forklarer han også, at det er svært at skelne, om en virus er udefrakommende, eller om den f.eks. stammer fra mennesket selv. Den fare, jeg vil mene, han refererer til, forklares afslutningsvist i min artikel.
Det er værd at bemærke, at han taler generelt om virus ud fra observationer af en vilkårlig virus. Virus tildeles i dag forskellige navne ud fra deres unikke struktur og det symptombillede, der udløses i værten, men de generelle antagelser om virus er de samme.
Videnskaben har heller ikke svar på, hvordan virus overføres til mennesker
I dag ved videnskaben fortsat ikke, hvorfra en virus oprinder og ej heller, hvordan den præcist overføres til det enkelte menneske.
En virus er i sig selv ikke sygdomsfremkaldende, der skal en vært til, f.eks. et menneske, for at den kan give anledning til sygdom, vel og mærket et menneske som er i stand til at skabe sygdom, for alle mennesker reagerer forskelligt på en virus, og langt fra alle bliver syge. Det, der kaldes en virus, er alene et stykke DNA eller RNA, som er en kopi af DNA. DNA/RNA kan også beskrives som byggestene i en organisme. En virus er altså ikke en selvstændig organisme, og kan beskrives som et fragment af en organisme/celle.
Det, vi siger i dag om virus, bygger på videnskabelige teorier uden videnskabelige beviser i den forstand, at man har injiceret et stykke DNA/RNA (en virus) ind et menneske og efterfølgende vist, at den virus er den direkte årsag til sygdom hos dette menneske. Det vides altså ikke, hvad der tilsammen forårsager det, vi i dag kalder en virussygdom i det enkelte menneske.
Man kunne også vælge en anden teori, som går på, at en virus er et fraspaltet stykke af vores eget DNA, efter at vores krop, har været udsat for ukendte indre og/eller ydre påvirkninger. En tredje mulighed kunne være at anerkende begge teorier eller en helt fjerde.
En enkeltstående og herskende teori kan risikere at tage hele magten over vores bevidsthed, så vi kan glemme, at vi endnu ikke ved, hvorfra en vilkårlig virus oprinder.
Hvad er smitte?
Nogle vil måske protestere og sige, jamen virus smitter. Men hvad er smitte? Hvis mange udsættes for samme ydre eller indre påvirkning, fordi vi som menneskehed står midt i en bevidsthedsudvikling, som evolutionært set har vist sig at være tilbagevendende, ja, så bliver rigtig mange mennesker påvirket af det, og nogle bliver måske syge. I den forstand kan man sige, at vi er blevet ”smittet” af en uundgåelig udvikling. Et eksempel på menneskelig bevidsthedsudvikling er vores udvikling fra at være ubevidste om vores egen krop til at blive tiltagende bevidst om vores krops funktioner. En større bevidsthedsudvikling, hvor vi bliver mere bevidste om vores egen og vores fælles eksistens, medfører også fysisk ubehag eller symptomer, som lægevidenskaben måske vælger at give et navn og eventuelt kalde en sygdom.
Vi kan smitte hinanden med alt det, vi hver især udsender, vores følelser, ord og handlinger foruden det, der kaldes virus, men det er ikke givet, at et andet menneske bliver syg af det, som vi udsender af såkaldt ”smitte.”
Smitte betyder ikke nødvendigvis, at vi bliver syge
I forhold til virus så udskiller vi dem især, når vi er syge og naturligvis i mindre grad, når vi er raske. Raske kan smitte raske, men det medfører ikke nødvendigvis, at de bliver syge. Hvorvidt et menneske forbliver rask eller bliver syg afgøres af den menneskelig faktor, som er en individuel faktor, der er vanskelig at kende til fulde. Så hvem ved, om vi selv skaber vores infektion ud fra en virus/DNA-kode af ukendt oprindelse som led i en naturlig proces i vores menneskelige udvikling?
Sygdom og lidelse herunder infektioner behøver ikke absolut at være en trussel på vores eksistens. Det kan også være en mulighed for transformation, en måde at udskifte slidte celler og gamle overbevisninger med nye. Hvem ved, om vi selv kan påkalde os denne ”invitation” til transformation indefra, lige som vi kan blive påvirket af den udefra, som når andre overleverer en ”smitte,” vi måtte være modtagelig for?
Sygdom er ikke kun af det onde
Det kan lyde overvældende, men hvis man spørger mennesker, der har oplevet svær sygdom og lidelse, så som kræft, skilsmisse, infektioner, tab af nære og alvorlige ulykker for blot at nævne nogle, så er de fleste kommet ud på den anden side med en dybere forståelse for livet og sig selv.
Spørger man lægevidenskaben, så er en virus en selvstændigt eksisterende enhed. Men hvordan og hvornår den er gået fra at være en del af livets mystik til en selvstændig eksisterende og potentielt set sygdomsfremkaldende enhed er uvis. Denne fortabelse kan måske forklares ved, at vi mennesker længe har levet i den materialistiske tidsalder, hvor alt har skulle konkretiseres og synliggøres og bevises, for at vi kunne tro på dets eksistens. Derfor billedliggøres en virus måske nu, som et lille selvstændigt væsen. Samtidig lever vi en tidsalder, hvor fokus overvejende har været udadrettet. Derved kan vores egne indre udfordringer let blive eksternaliseret til, at der er noget derude, en anden person, en ydre omstændighed, en virus, som alene er årsagen til vores lidelse. Herudover har lægevidenskaben haft en tendens til at arbejde ud fra en teori om, at der er én enkelt årsag og én enkelt løsning på et helbredsproblem, for derved er det lettere at tilbyde en specifik behandling. En tilgang som også har passet til en befolkning, der har spurgt efter samme forenklede udvej på deres lidelser. Mange mennesker ved dog allerede nu, at der sjældent er én enkelt årsag og én enkelt løsning på deres lidelse, og søger derfor forskellige veje ud af deres lidelser, og flere er også begyndt at se indad i forhold til deres egne udfordringer.
Det er tid til at tænke ud af boksen
Lægevidenskabens fortabelse kan også betragtes som en ulykkelig udgang på en forenklet teori. Den omtalte nobelpristager og mikrobiolog skriver afslutningsvist i sin videnskabelige artikel, at en teori er en generalisering. Jo mere den inkluderer, jo større er dens magt. Jo større magt, desto farligere er den. En opdagelse fører til en teori, en teori til en lov, en lov til en religion. Her vil jeg tro, at den fare ligger, som han indledningsvist taler om.
Artiklen af Lægen og Nobelpristagere A.LWOFF er skrevet i 1957. Ud fra sine observationer antager eller vedtager han, at en virus oprinder udefra. Det er en antagelse, som fortsat gælder den dag i dag, selvom det fortsat ikke vides, hvorfra en virus oprinder. En antagelse som har fået megen magt ved at blive generaliseret til at gælde alle virus, herunder COVID-19, som mange i dag lever i angst for at blive smittet af den. En angst, som forstærkes af nogle lovmæssige indgreb, der griber ind i vores menneskerettigheder.
Der er så mange uafklarede spørgsmål, hvad angår virus oprindelse og smitteveje, og hvad der giver anledning til infektion og sygdom i det enkelte menneske. Den herskende teori kan ikke alene forklare dette, men den har fået magt over en stor del af verdens befolkning. Det taler i sig selv for, at der er noget galt, og at det er på høje tid at tænke ud af boksen.
Kommentare