Evidens baseret undersøgelser indenfor sundhedsvidenskab værdisættes i forhold til den anvendte metode og omfanget af de indhøstede data i et forsøg på at gøre dem så pålidelige som mulig. Der er mange interessante iagttagelser i disse undersøgelser, og alligevel har de en begrænset anvendelse i forhold til det enkelte individ.
Ønsket om at dokumentere og bevise menneskelige tilstande bygger på nogle paradigmer, nogle overbevisninger, som er under opløsning. Det handler især om følgende overbevisninger:
-En tro på at viden om vores eget velbefindende primært skal findes uden for os selv gennem andres erfaringer, som gennem undersøgelsesresultater indhentet fra andre menneskers erfaringer, hvor de samme mennesker har gjort sig nye erfaringer efter undersøgelsen fandt sted, så undersøgelsesresultaterne er allerede forældet, når de publiceres.
-En tro på at det der virker på et givet tidspunkt, i en givet sammenhæng for en gruppe af mennesker kan overføres til et andet mennesker på et andet tidspunkt under andre livsomstændigheder, det er teori, virkeligheden er i mødet her og nu med det enkelte individ, i forhold til de livsomstændigheder der er gældende for dette menneske.
-En tro på at menneskelige tilstande kan kategoriseres og reguleres ud fra standarder, hvor en tænkt ideal tilstand søges fastholdt, som med kroniske diagnoser, hvor der tilstræbes en standard værdi for en menneskelig tilstand.
-En tro på at hændelser i livet er lineære og kan gentages, som det at hændelse A altid fører til resultatet B, og en tro på at der er en enkelt årsags-virknings sammenhæng.Hvert øjeblik og hver situation er ny, og der er ofte multiple samtidige indvirkende årsager til lidelse og tilsvarende i forhold til helbredelse.
-En tro på at vores liv og velbefindende er determineret af vores gener. Vores DNA er 99,9 % identisk med et vilkårligt andet menneske. Miljøet og epi-genetikken influerer på hvilke gener der aktiveres. Troen på gen-determinisme kan fratage os muligheden for at opleve kroppens foranderlighed, da den kan virke som en selvopfyldende profeti.
- En tro på at statistiske udvælgelse er mere sand end vores egne valg, og en tro på at andres vurderinger og måleresultater er mere sande end vores egne sansninger, når det handler om vores velbefindende. De der vælger at deltage i undersøgelser har truffet et valg om at deltage, fordi de tror på beviser og undersøgelsesresultater, det er ingen statistisk tilfældighed men et eksempel på at lige tiltrækker lige. Velbefindende er en subjektiv oplevelse.
- En tro på at der kan laves kontrolforsøg. Et ægte kontrolforsøg, vil indebære at to forskellige situationer/præparater afprøves samtidigt på samme menneske, så forsøgsomstændighederne er identiske. Samtidig er det svært at afgøre hvilken situation/præparat der har den afgørende indflydelse på måleresultatet, da mange andre faktorer påvirker processer i en menneskekrop.
-En tro på at et resultat kan være mere sandt end et andet. At noget er bevist er ikke ensbetydende med at noget andet er modbevist. Det forudsætter at det modsatte forsøg under identiske forsøgsomstændigheder kan laves med de samme mennesker, hvilket er en umulighed.
Behovet for bevisførelse opstod i en tids epoke som en modreaktion på at enkelte autoriteter alene vidste og bestemte. Evidens har overtaget pladsen som en ny autoritet i retning af at den alene vide.
Evidens baseret viden har længe været det bedste bud på den uvished og magtesløshed, de fleste mennesker oplever, når de oplever lidelse Nu er tiltagende mange mennesker begyndt at søge egne veje, i forhold til det der føles godt og sandt i dem, når de føler sig syge og ude af balance.
Vi har hver vores unikke fysiologiske og psykosociale univers, som er lige så foranderligt som vores åndedræt.
At leve udelukkende ud fra andres erfaringer er at leve i en relativ virkelighed. Den virkelige virkelighed går gennem egne oplevelses-baserede erfaringer, for vi kan kun selv gøre os vores egne erfaringer i mødet med livet i os selv. Før eller siden vågner vi mere eller mindre pludseligt op, hvis vi forsøger at leve livet gennem andre eller for andre. Derfor kan undersøgelsesresultater, der refererer til normalværdier også være misvisende, hvis de ikke stemmer overens med de kropslige erfaringer, som vi selv sanser.
Standard løsninger og pakkeforløb har derfor yderst begrænset anvendelse, når der ikke er et standard menneske og en standard situation.
Vi kan lade os inspirere af de personlige erfaringer, der hidrører fra evidensbaserede undersøgelser og det personlige skøn, som enhver lægelig vurdering er farvet af, og vi kan også lytte til venner og bekendtes personlige erfaringer. Det er nærliggende at søge viden fra mennesker, som har stor erfaring, indenfor det felt man søger viden og oplysning om.
Alligevel kan vi ikke overføre andres erfaringer direkte på os selv eller et andet menneske.
Andres erfaringer inklusiv forskellige undersøgelser kan være en god støtte, hvis man er i vildrede, og indtil man igen har fundet hjem til det sted i sig selv, som ved hvad der er godt og sandt.
Hvert øjeblik er forfriskende nyt, selvom vi for en stund måtte holde fast i det velkendte trygge, så vil livet og kroppens foranderlighed vise os noget andet før eller siden.
Det er forståeligt, at vi kan gå fejl af hinanden, og opleve os fejlbehandlet. I virkeligheden er hver eneste menneskelige møde med en behandler et unikt forsøg. En afprøvning af hvordan behandlerens personlige og/eller evidensbaserede erfaringer virker på mennesket lige foran i den givne situation, for der indgår altid et skøn ved enhver behandling, som er personligt knyttet til den behandler, man måtte møde.
Menneskekroppen er i konstant forandring med cellehenfald og celle fornyelse i alle organer med undtagelse af hjernen. Det er en uhyre kompleks biokemi, der udspiller sig døgnet rundt i en menneskekrop. Vi er altid online og udsat for utallige mange påvirkninger, synlige som usynlige, hver eneste dag også efter en vellykket behandling er overstået. Lige rundt om hjørnet, når vi træder ud af døren, kan der vise sig nye gode og ubehagelige begivenheder, som alle influerer på vores velbefindende.
Livet er foranderligt og komplekst. Det kan både være befriende og belastende at vide, hvis man har tendens til at ville kontrollere det, for deri lykkes vi næppe. Til gengæld kan vi berolige os selv med, at livet, den bevidsthed der bringer liv i menneske kroppen, selv kender vejen, hvis vi tillader det.
Tilstande som stress og kræft kan i en vis forstand betragtes som velsignelser for menneskeheden, da de tilstande viser os, at der er mange forskellige årsager til vores lidelse og velbefindende og ligeså mange forskellige veje til lindring og til at leve et godt liv.
Disse tilstande fylder tiltagende meget både personligt, samfundsmæssigt og økonomisk, så vi er mere eller mindre tvunget ind i et paradigmeskifte fra alle fronter.
I det nye paradigme indenfor sundhed er der mange mulige veje til velbefindende, og vi må selv prøve os frem, og vælge det som føles godt, og som giver mest ro i vores system, samtidig med at vi må vove os ud i det uvisse og finde nye veje, når vi sidder fast i angsten for at flyde med livet. Deri kan vi støtte og vejlede hinanden fra mange fronter.
Der er ikke én gylden vej, der er mange gyldne veje, og vi har stadig brug for at lytte til hinandens erfaringer, for derefter at undersøge i os selv, hvad der virker. En sådan vished kommer indefra og fra vores samvittighed. Med samvittighed menes her ”det vi sammen er vidne til er sandt,” som når både læge og patient erfarer, at en kræftsvulst er væk uanset vejen dertil.
Vished og intuition kan trænes hver dag, og vi kan støtte hinanden i det gennem ærlig feedback. Vi må acceptere livets uforudsigeligheder og bære over med os selv og hinanden, når vi træder ved siden af, for vi er alle elever i livets skole.
Vi må tage ansvar for vores egne sansninger, når vi opdager vi hænger fast i dem. Det er ikke lægens eller nogen andens ansvar. Andre mennesker kan til gengæld spejle vores tilstand og tilbyde forskellige former for lindring, når vi har brug for det.
Vi kan samtidig vende tilbage til den lægevidenskabelig forskning der handler om ”her og nu udforskning,” den som bl.a. førte til at vi opdagede kroppens organer og forskellige funktioner. Nu kan vi eksempelvis i nysgerrighed undersøge det, som det enkelte menneske sanser, og det vi samtidig iagttager, og i samarbejde fokusere på det der virker bedst for det enkelte menneske. Evidens og bevisførelse får derved en anden passende plads, uden at være en større autoritet end den virkelighed og det menneske, som er lige foran os.
Det indebærer en generindring af, at ethvert menneske er en unik kompleks enhed under konstant påvirkning fra de omgivelser, som det er dybt forbundet med.