Aggression er en handling forbundet med en kraftfuld følelse, som jeg finder meget tabuiseret på det personlige plan i vores kultur.
Da det er en kraftfuld følelse, kan den vanskelig undertrykkes og vises derfor ofte mere legitimt på film og i nyhedsmedier og i forskellige elektroniske spil. På det personlige plan kan den fornægtes og undertrykkes i en sådan grad, at den nærmest kan dræne et menneske for energi og liv. Den kan også projiceres ud ex. igennem brokkerier og ved direkte formuleringer som: ” Du er ……” - alle de benævnelser man ikke selv kan rumme at være.
Projektion og fornægtelse er almindelige forsvarsmekanismer for at undgå at mærke og erkende at følelsen er tilstede. Det kan være en nødvendighed, hvis den tabuiseres i en kultur. Samtidig kan disse mekanismer undergrave selvsamme kultur, for aggressionen er der fortsat, den udvirker blot sin kraft i det skjulte. Det kan ex. være gennem bagtalelse, mobning, eksklusion, isolation, tavshed, fysiske og psykiske overgreb og forskellige former for misbrug med mere.
I den helt store sammenhæng, på et fælles bevidsthedsniveau, er vi alle ét, og har derigennem mere eller mindre bevidst viden om vores fællesmenneskelige eksistens herunder følelseslivet.
Hvis det er vores dybeste ønske at blive mere hele og kærlige menneske, med alt hvad det rummer må aggression alt andet lige også erkendes som et aspekt ved det at være menneske.
Aggression bliver ofte forbundet med død og risiko for død. Derfor er angst og angsten for død også forbundet med aggression. Angst er en anden tabuiseret følelse. Så det er forståeligt, at aggression kan være svær at forholde sig til i os selv, der hvor al dybere erkendelse opstår.
Når jeg skriver om den her, er det fordi jeg kan genkende forskellige ansigter af aggression i mig selv. Derved er den også lettere at genkende udenfor mig selv. I erkendelse kan jeg lettere slippe aggression og angst, uanset om den er opstået i mig eller projiceret over i mig, for jeg ved, at det er et aspekt ved det at være menneske. Aggression er en kraftfuld energi uden personligt ejerskab, akkurat som kærlighed er en energi uden ejerskab. Det vi dybest set er, er uden benævnelse. Benævnelser opstår i det øjeblik vi fødes ind i livet som ex. ” Det er en pige” med alt hvad det umiddelbart måtte associere til i et kultiveret menneskesind.
Når noget tabuiseres kan man glemme de nødvendige og gode sider ved det fornægtede. I forhold til aggression er det først og fremmest overlevelseskraften. Ex. er aggression en daglig nødvendighed for at få føde på bordet uanset om den er plantebaseret eller animalsk. Aggression betyder oprindelig ”at gå i mod.” At gå i mod kan betragtes som et angreb, det kan også betragtes som et nødvendigt forsvar afhængig af hvilket perspektiv man ser fra.
Aggression er forbundet med styrke, -styrke til at gå imod, når man bliver ”gået ned” eller truet med det. Det kan også misbruges til at lægge andre ned eller true dem til tavshed.
Alt er her også selvom det fornægtes. Energi forsvinder ikke, men kan transformeres. Sammen kan vi blive mere bevidste om vores fælles eksistens og hvem ved måske transformere aggression til ren råstyrke og livskraft. Sidsnævnte er aspekter ved kærlighed.
Comments