Fred

Vi lever i hver vores verden, samtidig med at vi tror, vi lever i den samme.

Derfor opstår der fra tid til anden uoverensstemmelser, konflikter og i ekstreme tilfælde krige.

Vi kan være så overbeviste om, at andre kender og forstår vores verden, at vi overraskes, skuffes og måske føler os svigtet, når vi opdager, at de ikke kender og ikke forstår vores verden.

Vi forholder os til hinanden ud fra vores egen verden, selvom vi tror, vi lever i den samme.

Selv det menneske, vi måtte føle os tættest på, lever i sin egen verden.

Det er let at forstå, når det handler om vores natlige drømme. Vi kan gå i seng og sove sammen, og alligevel kan vi ikke vide, hvad den anden drømmer.

Det samme foregår i dag tiden. Vi tror blot, at fordi vi meddeler os til hinanden og kommunikerer på forskellig vis, så forstår vi, og kender vi hinandens verdener.

Måske kender vi lidt til dem. Men ind til kernen, der hvor det virkelig gælder, der hvor misforståelser og konflikter opstår, er vi fremmede.

Det er forståeligt, at livet i en menneskekrop indebærer konflikter og følelsen af ensomhed fra tid til anden.

Ind til kernen, så består vores verden af de sanseindtryk, tanker, overbevisninger og billeder, som vi hver især skaber. Vi oplever alt, gennem vores unikke sanseapparat.

Forestil dig at se verden med din nabos øjne og mindset.

Idet vi tænker, vi gør det, skaber vi vores egen forestilling, som kunne kaldes en drøm.

Vi drømmer vores egen og hinandens verden op ud fra de mange sanseindtryk, vi modtager.

Uanset hvor meget vi anstrenger os, ser vi kun vores egen verden.

Vores fælles verden bygger på en drøm og på tro.

Ønsker vi fred i verden, må vi finde en fælles drøm at tro på.

I min verden er KÆRLIGHED, den største fællesnævner, hvorfra der kan skabes en drøm om fred.

Jeg ved godt, at vi heller ingen fælles forståelse har af begrebet kærlighed.

Inderst inde, kender vi alle følelsen.

Om ikke andet, så kender vi dens modsætninger og kan trække os fra dem.

Hvis ikke vi kan trække os i det ydre, kan vi trække os ind i os selv.

Der er der kærlighed, selvom vi måtte have glemt det, og vejen derind i begyndelsen kan føles fremmed og ukendt.

Fra det sted i os er det lettere at acceptere at vi oplever livet forskelligt og lever i hver vores verden, uanset hvor meget vi måtte længes efter at være et.