top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Der er mange veje til velbefindende, alle er alternative til noget andet


Mange patienter er heldigvis tiltagende vågne og bevidste mennesker, det er de blevet ud fra erfaringer, både med lægens behandlinger og de mange andre alternative behandlinger, og ikke mindst gennem mange andre oplevelser i livet.

De fleste mennesker, som har oplevet at være patient i kortere eller længere tid, har erfaret, at der ikke eksisterer én behandling og én tilgang, der virker hver gang og på alle. Vi er hver især unikke og komplekse mennesker. Hvis vi alene tror på én behandling, kan vi let overse de mange andre veje, der i sig selv og tilsammen medvirker til den helingsproces, der kan føre til helbredelse i det enkelte menneskes unikke psyko-fysiske-sociale univers. Der er ofte flere ubekendte epigenetiske faktorer som er medvirkende, til at sygdom opstår, og det er ofte en vanskelig proces at opklare, som vi måske aldrig lykkes helt i. Når de udløsende årsager er ubekendte, er det vanskeligt at finde den helt rette behandlingsvej, som sikrer, at sygdom forsvinder en gang for alle. Derfor er det nærliggende at undersøge andre veje og samtidig være på vagt overfor en behandler der lover 100 % helbredelse, for helbredelse er som med velbefindende, en evigt foranderlig oplevelse af fysisk, psykisk og socialt velbefindende.

Behandling er en ydre hjælp til at lindre noget i det indre, og her er alle behandlingsveje mulige, så længe de giver mening og dermed ro i det enkelte menneske. For kroppen heler bedst i en tilstand af indre ro. Der vil altid være en vis risiko forbundet med en behandling, og der vil også kunne tilstøde mere eller mindre alvorlige bivirkninger, sådan er det, når vi overlader ansvaret for vores velbefindende til et andet menneskes erfaringer.

Ved at modtage en behandling kan man komme til at fralægge sig ansvaret for eget velbefindende og tilmed give behandleren skylden for den manglende virkning og i en vis forstand med god grund, hvis behandleren med sin metode har taget det fulde ansvar for resultatet af behandlingen. Det er svært at tage det fulde ansvar for noget der er ubevidst og ubekendt, som det at forblive rask i et langt liv. Den skyld og skam det kan medføre, hvis man ikke lykkes i at forblive rask, forværrer tilmed helingsprocessen.

Behandleren kan inddrage den behandledes overvejelser, så det bliver et delt ansvar, hvor behandleren er bevidst om behandlingens begrænsninger og tager ansvar for den del, og modtageren tager ansvar for sit valg af behandling. Herved er der en større ligeværdighed og ansvarlighed, som giver mulighed for indflydelse og frihed til at vælge på ny.

Til de der ikke kan tage ansvar, vil der fortsat være behov for fysisk, psykisk, social og økonomisk hjælp og støtte på forskellig vis.

Ingen ved hvad der sker når vi runder det næste hjørne, ja i selv samme øjeblik som vi træder ud af lægens dør efter en screenings undersøgelse eller enhver anden form for behandling, påvirkes vi af nye sanseindtryk, og nogle sætter gang i en lidelsesproces og andre i en helingsproces. At forstå og leve efter at lidelse og helbredelse er en proces, kan give den tiltrængte ro, der skal til for at sætte gang i en indre helingsproces, for den begynder indefra, selvom den kan hjælpes på vej udefra.

Alle veje kan derfor være befriende lindrende og styrkende i helingsprocessen, og de kan fint supplerer hinanden, hvis det giver mening for den enkelte, der hvor de er i livet nu.

Det jeg tror de fleste af os frygter er døden, hvad enten det er den fysiske død, eller døden af et selvbillede. Og livet er farligt i den forstand, at en dag dør vi alle, men i en anden forstand, kan vi også dø af ikke at leve, mens vi er her. Lægen kan ikke beskytte os mod livet i bedste fald kan han/hun lindre os og vise os, at det er værd at leve, mens vi er her.

Det er mit indtryk at alle veje i sidste ende fører hjem til det dybeste i os selv. Symbolsk set som en rundkørsel, hvor vi hver især kører i vores unikke køretøj, med vores unikke krop, rundt og rundt og ud og ind på forskellige vis, indtil vi en dag opdager oasen af ro i midten, den som er kilden til heling, og som er i os selv.

Dele af denne artikel er et uddrag fra bogen ” Det Helende Menneske,” som snart udkommer.

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvorfra stammer en virus?

Der findes ikke et endegyldigt videnskabeligt svar Tilbage i 1957 skrev en nobelprisvindende videnskabsmand A.LWOFF fra Pasteur...

bottom of page