De samme mønstre, de samme situationer den samme lidelse kan opleves som gentagelse på gentagelse, som en deja-vu oplevelse der spiller re-vu blot i en lidt anden form.

Det opleves især, når livet leves videre ud fra samme overbevisninger, selv efter at en umiddelbar synlige brand er slukket.

Overbevisninger kan være svære at få øje på, fordi de er så stor en del af personligheden, ja så ”tæt på,” at de næsten ikke kan adskilles fra ens dybeste selv, det ”reneste” vi kom ind i livet med. Nogle gange kan det være en enkel overbevisning, der er årsagen til en persons mange lidelser, som eksempelvis en overbevisning om ”at være mindre værd”, ”at være uelsket”, ”at livet er farligt.” Det er tunge overbevisninger, som ofte indlæres og efterleves tidligt i livet, og som sindet automatisk søger bekræftelse på i det ydre. Tænk på hvad en overbevisning om ”ikke at gøre det godt nok” kan føre med sig af selvpåførte forpligtigelser og arbejdsopgaver, som slider på krop og psyke.

Ofte kan den samme overbevisning iagttages gennem flere generationers lidelses historie, som en arvelig overbevisning, for vi arver også en måde at være i livet på.

Tænk på gigt, diabetes, astma, sukkersyge, kræft, misbrug, overgreb, depression, angst, ekstrem indadvendthed, afhængighed og eksklusion af familiemedlemmer, ja stort set alle lidelser i en eller anden form og grad kan genfindes i vores eget stamtræ, uafhængig af hvad vi hver især måtte mene har udløst disse tilstande. Vores DNA er 99,9 % identisk med et vilkårligt andet mennesker, og det samme DNA findes i alle vores celler. DNA er blot en skabelon, en printer. Programmet kan vi i et vist omfang selv påvirke, blandt andet ved at omkode de af vores unikke gener som er bundet op på vores overbevisninger. Det kan være gennem en undersøgelse af, om der er nogle familiære fællestræk og overbevisninger, som vi hver især eller samme kan se på og forholde os til og arbejde på at omskrive.

Selvom det så lykkes os at opdage de arvelige overbevisninger, som præger vores adfærd og vores fysiske krop, kan det fortsat være svært at slippe dem, for det kollektive felt, den kollektive energi, de kollektive overbevisninger kan begrænse os selv og hinanden og vores fælles liv.

Det er muligt at ændre på de tungeste kollektive overbevisninger ved at minde hinanden om, at der er andre overbevisninger, der er lige så sande, det er blot et spørgsmål om, hvilket fokus vi har indlært, og hvilket fokus vi ønsker at have i livet. Gennem vores måde at tale og være på, kunne vi eksempelvis give udtryk for at ”Livet grundlæggende er fredeligt”,” At døden er begyndelsen til noget nyt og ukendt”,” At alle fødes værdifulde”,” At kærlighed vækker mere kærlighed”, ”At selv respekt giver respekt”,” At fejle er menneskeligt”,” At livet er foranderligt og uden for menneskelig kontrol”,” At lidelse er en udviklingsvej,” også i det små, når vi er blandt andre mennesker, uanset om det er i supermarkedet, på jobbet, hos lægen eller i sofaen. Hvad ville sådanne gentagne overbevisninger mon føre med sig i vores fælles liv? Vores overbevisninger påvirker det kollektive felt, den energi, vi alle lever og ånder i, og som vi kan mærke på vores fysiske krop. Vi kan vælge at tro, at vi er født med det, der engang blev kaldt ”arvesynden,” vi kan også kalde arven for vores ”sjæls bagage og udviklingsvej.” Uanset hvad, så kan vi kun løfte den arv sammen. Selvom nogle mennesker måske kan stå alene og vise andre vejen, så har også de en begrænset levetid. Vi må hver især tage ansvaret for vores overbevisninger og frem for alt støtte hinanden, det bedste vi evner. Der er altid et menneske derude, hvis vi rækker ud, og endnu flere hvis vi alle rækker ud, hvad enten det er for at modtage eller give for alt er win-win i det store kredsløb.