Der er 100000….vis af råd og undersøgelser, som hver især giver et indtryk af, at nu er der endelig en løsning på vores menneskelige lidelser. Hvis vi skulle følge dem alle ville vi låse os fast i alt det, vi skulle nå at gøre og spise og forholde os til hver eneste dag. Det er stressende og usundt, og vil let lade os forføre og ruinere af det derude, så vi tilmed glemmer at forholde os til os selv derinde. Hvis vi kun forholder os til det synlige ydre ”sår,” kan vi glemme ”de indre sår,” de der får kroppen til at slå knuder på den ene eller den anden måde. Hurtige ydre løsninger kan i sjældne tilfælde være bydende nødvendig, når lidelsen er her og nu livstruende, oftest er der god tid til at finde sig selv, for alene det at blive bevidst om lidelse er begyndelsen til en helingsproces. Vi kan også fortsætte ad samme vej indtil lidelsen på ny dukker op evt. et andet sted. Før ellers siden bliver vi tvunget til at se ind ad på vores eget liv og vores valg i livet.

Hvad er det der gør, at et menneske bliver synligt fysisk ”såret” frem for et andet ?

Hvorfor kan et menneske tåle kemo og kemikalier alkohol og stoffer og bakterier uden at blive syg og et andet ikke?

Hvis vi mennesker alene søger forklaringen derude og udrydder bakterier, svampe og orme og insekter og dyr og planter og syge celler i den tro, at de alene er årsagen til vores lidelser, så udrydder vi til sidst os selv og vores børn, for vi er en del af samme økosystem. Det kan sammenlignes med den måde, mennesket har misbrugt naturen i den tro, at menneskets behov alene skal opfyldes her på planeten. Vi er heldigvis godt i gang med at rette op på det, men miseren begyndte i os, vores menneskelig overbevisninger. Derfor har det også betydning, hvad og hvor meget vi indtager og udrydder uanset størrelse og art, ja som med alt andet at finde en ny balance i det vi gør og tænker og føler, når vi er kommet ud af balance.

Det er helt individuelt, hvad der er årsag til lidelse og heling, derfor må vi også lytte ind ad uden at være selvbebrejdende og anklagende overfor os selv eller andre, for vidste vi bedre og havde vi muligheden og modet ville vi handle derefter.

Familie, miljø og sjæls bagagen må vi mennesker forholde os til på en tilpas afslappet og tilgivende måde, en helings proces der varer hele livet.

Frem for alt må vi give slip på at tro, at vi har fejlet, hvis vi bliver syge og dør.

Ingen valg er forkerte, de kan højst skabe forvirring og mere lidelse, og gennem lidelse vokser vi. Et vigtigt valg er at vælge os selv og hinanden til.