For mig begynder den indre kraft, der hvor vi giver slip på at sammenligne os selv med andre, accepterer os selv uanset hvad der måtte dukke op og følger vores indre.
Når vi overgiver os til andres vurderinger og overtager dem, afgiver vi i en vis forstand vores kraft.
Vi kan lytte til hinanden og bede om hjælp og råd, men hvis vi efterfølgende undlader at lytte indad, om rådet nu også passer til os, der hvor vi er i livet lige nu, mister vi kraft. Vi kommer til at følge den andens kraft, fremfor det vi selv skal erfare i livet og derigennem vinde kraft, så nogle gange kan den hjælp vi tror er en genvej være en omvej. Så længe vi er et fysisk menneske her på jorden, bærer vi på vores ego, og det vil altid farve vores udtryk, det vi siger, gør og signalerer. Det gælder også for den vi måtte overgive vores kraft til.
Den indre kraft kan være ganske usynlig i det ydre.
Den indre kraft er en vished.
Hvad kan afholde os fra at søge den og styrke den ?
For mig handler det om angst og manglende tillid og et indre og ydre pres om at gøre og være noget, vi dybest set ikke er.
Hvad vil det sige at lykkes i livet ?
Som vi spørger får vi svar. De spørgsmål vi stiller, kan vi få hjælp til at besvare i os selv. Det tager ofte tid at finde svarene. Få er skolet i den praksis, og evnen aftager i takt med, at vi afgiver vores kraft til en ydre autoritet, som vi sætter vores lid til, når det handler om os selv og vores velbefindende. Tidspres og krav og forventninger udspringer af angst. Angst for at miste….
At vente i stilstand kan vække yderligere angst. Angst er en fysisk oplevelse og kan udløses af forestillingen om at miste kontrol med livet, helbredet, identiteten og døden, noget vi umuligt kan kontrollere til fulde. Kraften aftager i takt med at angsten stiger, derfor søger vi ofte at undgå angsten med alverdens tænkelige midler og måder. Angst er også en naturlig reaktion og et tegn på, at et skifte i vores bevidsthed er undervejs, et råb fra vores indre i retning af en nødvendig forandring. Selvberoligelse og lytten indad i stilhed kan læres, hvis vi vil det og tror på den vej.
Tillid til at alt er vel, og til at vente og handle derefter kan være svært, hvis kraften svigter, for med kraft følger mod. Mod til at stoppe op sige fra og vælge livet og sandheden til.
Den sandhed som vi godt kender i vores indre, og som udfolder sig løbende i takt med vores livserfaringer, når blot vi giver os tid til at leve og lytte.