Det undrer mig, at der stadig foregår museforsøg, at vi accepterer forsøg med forsvarsløse dyr, som tilmed på sigt kan skade os selv. Vi mennesker har trods alt et valg.

Når man tænker på hvor uhyre kompleks en menneskekrop er, og hvor mange forskellige nye kemiske reaktioner, der sker hvert eneste sekund i det perfekt synkroniseret vidunder, som en menneskekrop repræsenterer, så har jeg svært ved at forestille mig, at et enkelt kemikalie kan gøre en verden til forskel i et sådant komplekst "maskineri" ..- og sjældent en varig forskel.

Måske vi i virkeligheden skal hylde placebo og bevidst anvende tankens kræft meget mere end vi gør.

Det jeg forsøger at opmuntre til, er at man godt kan stole på egne sansninger og fornemmelser, fysiske som intuitive, velvidende at det samtidig kan være befriende opklarende at dele sine overvejelser med en fagperson, som spejler tilbage uden hensigter om at komme et bestemt sted hen. Det kan være svært, når både læge og patient er tilbøjelige til, at ville finde "den helt rigtige løsning" på noget, der altid er i proces, som vores "kropslige vidunder maskine" er en smuk repræsentant for.

Det er også væsentligt at blive mere bevidst om sine valg, og selv det at undlade at vælge er et valg.

Det kræver ofte stort mod, at stå ved sig selv. Det tror jeg på kan opbygges, både hos lægen og patienten, for det handler egentlig om at være mere tro mod sit hjerte og sine egne sansninger, og have en naturlig nysgerrig undren overfor alt, og samtidig tage ansvar for egne valg.

Det er mit indtryk, at lægers til tider temmelig "standhaftige" tro og tillid til forskningsresultater , skyldes en gammel stiltiende overenskomst mellem læge og patient, der handler om at lægen skal tage ansvar for "udfaldet" , altså patientens helbred. Her taler jeg om den bevidste vågne patient. Det kan lægen jo ikke.

Vi må virkelig begynde at forstå dette og selv begynde at tage mere ansvar, både som læge og som patient, og forstå at ethvert omhyggeligt "følt" valg er altid et rigtigt valg, det fører blot til endnu en livserfaring.

Livet er perfekt, -mennesket og det menneskelige intellekt er blot en del af livets cyklus. Ved ensisdig indgriben i den kan vi skade vores omgivelser og i sidste ende skader vi os selv.