Vores indre verden spejles i den ydre verden i de helt nære omgivelser og i det fællesmenneskelige miljø.
Vi mennesker skaber vores egen virkelighed og det spejles retur.
Vi kan ikke kontrollere hvad andre mennesker tænker, føler og gør, men vi kan inspirere hinanden.
Det er kun os selv der kan ændre os selv. Det er muligt, når vi i vores indre har erkendt vores måde at være, agere og reagere. Derfra kan vi ændre det i det ydre verden i vore måde at være og gøre, hvis vi ønsker det og hvis vi har mod til det.
Vi kan også ændre på noget i den ydre verden, ved at ændre på nogle vaner og flytte os rent fysisk og derved opdage noget nyt som samtidig ændre os i vores indre.
Det kan gå begge veje.
Er der rod og kaos indeni kan det hjælpe at rydde op og få orden udadtil. Alene det at få opmærksomheden kanaliseret et andet sted hen kan lette det indre kaos.
Er der rod og kaos derude er der ofte nogle indre valg der skal træffes, så nogle nye indsigter og noget nyt kan få plads.
Er der noget galt med relationerne; bossen, vennen, kæresten konen, manden, børnene alle dem der ikke kan ændres på, så kan vi selv gøre og være og give det, der ikke fungerer derude. Vi kan både vise vejen ved at gå vejen, og vi kan også gå vores vej og komme tilbage. Alt er muligt.
Er der noget galt med systemerne, undervisningsformen, sundhedsvæsenet, politikerne, så kan vi gøre og være, det vi savner og mangler i forhold til de ressourcer vi har.
Vi kan give vores børn og os selv den nødvendige ro og støtte der skal til for at lette indlæringen, og vi kan gensidigt inspirere hinanden.
Vi kan give vores krop og sind den nødvendige ro så den kan hele, og vi kan give den samme ro der hvor vi er.
Vi kan være og gøre og tage initiativer til at bedre vores lokal miljø i den retning, vi ønsker det skal bevæge sig.
Har vi ikke tid, så får vi ikke tid.
Giver vi tid, så får vi tid.
Har vi aldrig penge nok, så får vi aldrig nok penge.
Giver vi ud at det vi kan give, får vi igen af det vi kan modtage.
Har vi intet at give ud, kommer intet tilbage.
Alt kommer tilbage som en spejling af det vi giver ud, måske ikke på samme måde, form eller udgave som forventet eller fra den ønsket side, men det kommer tilbage, hvis man er åben for at modtage, det der gives.
Det samme kan siges om vores overbevisninger og følelser.
Spejlingen eller det kontante gensvar kommer hurtigere og mere præcist tilbage, når der er overensstemmelse imellem intention, følelse og handling i forhold til det der sendes ud.
Kan det samme spejl mon bruges på det universelle miljø i forhold til mennesket?
Årstiderne veksler mellem lys, varme, vækst, udadvendt åbenhed til mørke, kulde, stilstand, indadvendt lukkethed . Mennesker åbner og lukker sig i takt med årstids skiftene, som månen der påvirker havene og vandet i vores kroppe. Nogle sanser disse skift andre gør ikke.
Kan vi mon påvirke det universelle miljø den anden vej rundt, ved at tage vare på os selv indvendig som udvendig og derved få mere lys, varme, vækst og udadvendt åbenhed.
Mørke, kulde, stilstand indadvendthed og lukkethed kan noget andet. Det kan give os tid til at stoppe op og se indad og omkring os og glædes over det der allerede er, inden foråret på ny bryder frem.
Sådan har det været gennem milliarder af år.
Hvor vil vi hen, hvor føres vi hen, hvor lader vi os fører hen.
Mennesket er en brik i et universelt puslespil, og hver eneste brik er vigtig. Gensidig respekt og anerkendelse ja kærlighed i sin enkelhed til hinanden og naturen giver fred og uanede muligheder på de indre og ydre planer, mens universets trækker i sine tråde.
Vi kan kun gøre vores bedste for at være den bedste udgave af os selv hver dag på de indre og ydre planer og have tillid til det der måtte komme tilbage, er en kærlig genklang fra universet, et kærligt skub videre ,fordi vi skal videre i vores egen og vores fælles proces.