Holisme beskrives og anvendes meget forskelligt, og naturligvis for de begreber vi bruger, har vi vores unikke forståelse af.
For mig handler det om bevidsthed om os selv og vores krop som én helhed, der er forbundet med andre helheder, som gensidigt påvirker hinanden.
Selvom vi er forbundne med vores omgivelser, så er det fortsat i vores egen krop, vores sansninger opstår og forandrer sig. Så hvad end vi måtte møde derude, er det stadig vores eget indre og vores egne reaktioner, vi skal forholde os til, også i forhold til det vi måtte vælge af støtte og hjælp derude på vores helingsvej for at blive mere hel og helet.
Hvis man ser på mennesket som et fænomen, er det enkelte menneske en helhed, som er større en summen af delene. Med andre ord vi er mere end vores krop og vores krops-dele. Vi er også den bevidsthed som er opmærksom på vores krop og vores kropsdele og vores følelser og tanker med mere.
Samtidig er det enkelte menneske en del af en større helhed, som igen er en del af en endnu større helhed, og sådan fortsætter det i en uendelighed.
I den forstand beskriver holisme åbne systemer og ikke definitive miljøer ej heller en definitiv menneskekrop.
I mit holistiske perspektiv er menneskekroppen et vibrerende system, der er i konstant udveksling med omgivelserne i varierende grad. Selv når vi sover, finder der en udveksling sted i kroppen som en helhed, ex. vi ånder, bevæger os og drømmer.
Gennem tiden har vi delt og adskilt helheder for at udforske og lære mere om os selv og omverden. Vi har på nogle områder også tabt os selv i detaljen, og derved mistet overblikket og kontakten til den helhed vi oprinder fra. For selv om vi består af de mange dele, som vi benævner med vores ord, så er alt sammenhængende. Det er den erkendelse og visdom vi vågner op til, når vi søger holismen i os selv, og den måde vi ønsker at leve og være i livet.
I en vis forstand adskiller vi os selv fra os selv og hinanden gennem de ord og begreber, vi anvender, og den måde hvormed vi indretter os i livet. Eksempelvis har vi adskilt psyken fra kroppen og gammel fra ung.
Hvis vi skulle beskrive, hvordan vi er forbundne kunne vi starte med den lille del, vi kalder et atom. Atomer er i sig selv små enheder, som kan indgå i forening med andre atomer. Et eksempel herpå er brint og ilt der tilsammen danner vandmolekylet. Vand udgør en stor del af mennesket og sammen med andre molekyler, som vi kalder proteiner og fedt, indgår de i den helhed, vi kalder cellen. Cellen kunne kaldes menneskekroppens byggesten. Celler med samme funktion danner organer, som eksempelvis hjerne-organet, hjerte-organet, hud-organet, lunger øjne, ører, tarme, kønsorganer, nyrer, muskler, bindevæv, knogler, kirtler med mere. Tilsammen danner de et helt menneske, én helhed. Et menneske består af en masse dele og samtidig er mennesket én helhed, der igen er en del af den større helhed, hvorfra de enkelte dele oprinder.
Det hele hænger sammen på et mikroskopisk og makroskopisk niveau og delene genbruges på atomart plan i videste forstand.
Alle disse enheder kommunikerer sammen, også selvom vi ikke er bevidste om det. Tanker vi tænker og modtager aktiverer hormoner i hjernen, der viser sig som følelser gennem et neuro-homonelt repsons, som vibrerer igennem hele kroppen både gennem ledningsbaner som nerver og kar, men også som vibrationer gennem bindevæv, muskler, og fedt. Alt er i vibration. Hvilket organ der vibrerer mest er helt individuelt og afhænger også af de sammenhænge et menneske indgår i.
I stilhed kan kropslige vibrationer både aftage og tiltage, fordi vi bliver mindre forstyrret af uvedkommende ydre støjkilder, og derved er der også mulighed for at blive mere bevidst om vores sansninger.
De forskellige vibrationer vi bliver bevidste om, er vi tilbøjelig til at adskille og afgrænse med ord og begreber som varme, kulde, rødmen, åndenød, hjertebanken etc. Nogle vibrationer eller sansninger kalder vi for symptomer. Alt er blot reaktioner, som vi registrerer og benævner, og den værdiladning vi tillægge dem med vores ordvalg påvirker igen vores sanse system og kan mærkes på samme vis i kroppen som en vibration gennem det neuro-hormonelle respons. Det kan være ord som” godt, skidt, farligt, rigtig og forkert”. Alt er sammenhængende, på et subtilt og ofte ubevidst plan.
Mennesket indeholder også talrige forskellige mikroorganismer så som bakterier og svampe, som vi for det meste lever i fredelig sameksistens med. Vi rummer således små levende væsener for en stund indtil de, som cellerne i menneske kroppen, forandres og udskiftes regelmæssigt. Vi indtager føde og påvirkes af forskellige usynlige energier og gasarter. Alt i alt er der meget, der konstant påvirker og interagere med vores kroppe i den større helhed vi også indgår i.
Det kan være andre mennesker, dyr, træer, vand, luften, jorden og alt hvad vi udvinder fra jorden. Alle disse helheder hænger sammen i en eller anden form og påvirker gensidigt hinanden eksistens og er afhængig af hinandens. Eksempler herpå kunne være andre menneskers følelser og ord der påvirker os, og træerne der giver os ilt og modtager vores co2.
Vi er her tydeligvis ikke alene, selvom vi stadig oplever verden på hver vores unikke måde og har vores unikke sansninger i vores lille helhed, menneskekroppen. En eksistens som vi deler med mange andre. Det er blot vores sind, vores mentale billede af at være afgrænset og isoleret fra omverdenen, som gør at vi føler os enestående som individ og menneskerace.
Vi er dråber i havet, og hver især en uundværlig én.