Måske du har oplevet at føle dig syg med uforklarlige smerter og symptomer?

Du søger råd og hjælp og vejledning og bliver måske undersøgt med alle tænkelige prøver, som du mener der skal til, og alligevel får du ingen forklaring, og de uforklarlige symptomer fortsætter.

At have det skidt og føle sig syg er naturligvis foruroligende og frustrerende for de fleste mennesker, og det kan i sig selv vedligeholde ubehaget, for opmærksomheden og tankerne er næsten konstant rettet mod ubehaget og uvisheden.

Uro, tvivl, bekymringer, frustrationer sætter kroppen i en spændingstilstand og forstærker ofte symptomerne, der hvor fokus i forvejen er; på symptomet. Derfor kan der let opstå en forstærkning eller vedligeholdelse af den sygdomsfølelse, der synes at opstå ud af det blå, og som ikke lige har nogen synlige eller målbare eller forklarlige årsager.

Diagnostisk afklaring er det mange håber på, for så får de en umiddelbar forståelse for tilstanden, og med det en forventning om den rette hjælp, og måske en forklaring de kan bruge for sig selv og ikke mindst til deres omgivelser, som måske er lige så foruroligede og måske endnu mere utålmodige for at få ét svar.

Ét svar, der sjældent er der. For uden synlige, målbare, visualiser bare symptomer er mange mennesker ofte overladt til sig selv, og ofte med en følelse af at stå alene, og måske forstår omgivelserne ikke, at man lider, når der ikke er en klar diagnose. En sådan mangel på forståelse kan forværre tilstanden yderligere, med mindre man kan stå ved sig selv velvidende, at det er kun os selv, der sanser, det vi sanser. Der er derfor ingen generelle retningslinjer, som kan fortælle os ”What to do”. Her er det en stor hjælp at begynde at lytte indad og mærke efter, hvad der rumsterer, hvad der er i spil, og selv afprøve hvad der virker lindrende, og hvad der forværrer tilstanden, og ikke mindst have modet og styrken til at stå ved det og handle der efter.

Diagnoser er kun et redskab. Det er yderst sjældent, at et menneskes symptomer passer som fod i hose ind i en specifik diagnose-boks. Derfor får mange mennesker nu også flere forskellige diagnoser, og diagnosebegreberne ændres og udvides løbende.

Diagnoser er lægelig skabte begreber, der bruges til at beskrive nogle symptomer og med dem måske nogle synlige og målbare fysiologiske forandringer. Det er en måde hvormed, vi kan rubricere, det vi ser og måler for lettere at beskrive det, så vi selv kan forstå det med vores begrebsverden. Derfor kan diagnoser også være en hæmsko, hvis det enkelte menneske skal passe ind i diagnosen og ikke omvendt. Med omvendt mener jeg, at det er det enkelte menneskes symptomer, der er afgørende, ikke hvorvidt symptomerne passer ind i et diagnostisk system eller ej. Hvad vi så vil kalde, det der gør, at vi ikke har det godt er mindre interessant. Det er mere interessant, hvorfor vi har det, som vi har det, og så samtidig forsøge at lindre de symptomer der er. Herfra er det sjældent nok kun at forholde sig til det fysiske mærkbare og eventuelt målbare. Det er også nødvendigt at forholde sig til det usynlige ikke-målbare, så som vores følelsesliv og vores måde at relatere og være i verden på.

Så til dig der måtte lide under ikke at passe ind i en diagnose boks, du er på ingen måde alene !!!

Du ” fejler” ganske rigtigt ikke noget i den forstand, at der ikke er nogen fejl med dig, og du er ikke forkert, selvom dine symptomer måske ikke lige kan ses, måles og vejes af andre udenfor dig.

Tænk i stedet ud af boksen, vær tro mod dig selv og undersøg de muligheder der føles godt for dig, og dine fysiske symptomer.

Det der føles godt i kroppen, er ikke altid det der føles godt med ”fornuften”, og nogle gang må man starte med et nænsomt kompromis og andre gange helt overgive sig til det der bringer ro i hele kroppen, når den taler sit tydelige og smertefulde sprog. Derfra kan heling lettere begynde.