Hovedpine opleves forskelligt og udløses af mange forskellige årsager. Ofte bruger vi læger forskellige navne for hoved-piner, afhængig af symptomernes karakter for bedre at kunne forholde os til dem. Det kan eksempelvis hedde spændingshovedpine, migræne, klyngehovedpine. Fælles for de forskellige hoved-pine diagnoser er, at vi ikke ved, hvorfor de opstår i det enkelte menneske, selvom vi kommer med forskellige teorier som muskelspænding, nedsat blodgennemstrømning i hjernen, væskemangel, arv m.m. Disse teorier beskriver kun eventuelle ledsagende fund, men ikke hvorfor personen hovedpiner netop lige nu.
Som med mange andre symptomer og tilstande, kan man beskrive symptomet som en måde, hvormed kroppen responderer på en belastning af ukendt årsag, i det lys kan symptomet gøres til et verbum med udtrykket: ”Jeg hovedpiner.” Det kan gøre os opmærksomme på, at vi reagerer på noget, som belaster os, og måske er der en mulighed for at ændre på det.
Sædvanligvis siger vi om et symptom, at det er noget vi har fået: ” Jeg har fået hovedpine” , uden nødvendigvis samtidig at undre os over, hvem eller hvad der har givet os det, og hvordan vi mon kan få det afleveret igen. Det er så ubehageligt mens det står på, at det eneste vi helt naturligt tænker på er: ” Få det væk! ” Og nogle gange er det tilmed sådan, at jo mere vi forsøger at ”få det væk” med piller og forklaringer og diverse afspændingsmetoder jo værre bliver det. Intet hjælper. Morfin kan måske som det ultimative ”gok i nøden” få hoved-pinen til at forstå , at nu skal den slippe taget i os. Der er ingen der har puttet hovedpinen ind i os, selvom vi måske kan bruge udtryk som: ” Chefen giver mig hovedpine”, og hvem ved måske er det en halv sandhed, for vi mennesker påvirker hinanden, ligesom vi lader os blive påvirket af andre mennesker. Så spænder vi op, fordi vi er ”sammenbidte” af den ene eller den anden grund, kan man sagtens forestille sig, at det må gøre ondt. Uanset om det drejer sig om karmusklen, kæbemusklen, nakkemusklen, ja hvad som helst.
Rigtig mange mennesker kender til hovedpine, det er en almindelig tilbagevendende tilstand næsten som en forkølelse. Mange har desværre også rigtig meget ubehag af hyppigt tilbagevendende hovedpiner, der fører til mange sygedage og et evt. større forbrug af medicin med tvivlsom og aftagende effekt, og som tilmed kan føre til en uønsket afhængighed.
Stress øger spændingstilstanden i os, så vi kan være parate til at kæmpe eller flygte. Når vi ikke kan komme ud af en situation, som måske har stået på gennem længere tid, kan vi blive fastlåste. Det kan være en fastlåst situation eller konfligt derhjemme, på jobbet, i vennekredsen, i parforholdet i familien. Oftest er det dog i os selv, konflikten er størst. Vores hoved, fornuften, vil et og fastholder, at det er muligt, mens vores inderste væsen, vil noget andet, og så forsøger hovedet at klare konflikten, så ofte kommer der en yderligere anspændthed i jagten på at forstå og forklare, dét der ikke altid er lige muligt at forklare og forstå, og da slet ikke når man har ondt i hovedet. En ond spiral kan blive resultatet.
Det jeg ofte bemærker hos mennesker, der lider under svære tilbagevendende hoved-piner, er at de er hårde ved sig selv. De presser sig selv på en måde som deres system ikke kan holde til, og det kan forværres, hvis de begynder at sammenligne sig med andre og bebrejde sig selv, at de ikke kan holde kadencen, de krav de stiller til sig selv, eller som andre stiller til dem, og som de af mange gode grunde ikke kan sige fra overfor.
Sygdom og lidelse, her med hovedpine som et eksempel, kan af nogle betragtes som en personlig svaghed, et nederlag, og kan let føre til uheldige selvbebrejdelser, der kun forstærker tilstanden. Derfor er det også svært at begynde at sige: ” Jeg hovedpiner” selvom det rent faktisk er det vi gør, i modsætning til at sige: ”Jeg har fået hovedpine”. Sidstnævnte lille sproglige nuance fjerner fokus fra os selv og situationen, men samtidigt risikere vi også at fjerne os fra muligheden for at forstå, hvorfor vi har det som vi har det, sammen med en større forståelse for, at vi mennesker ikke er standard mennesker, at der er noget i os selv eller i situationen, som vi er nødt til at tage ansvar for og ændre på. Samtidig er det også vigtigt at huske på at fælles trivsel er et fælles ansvar.
Praktisk tilgang: Symptomet hovedpine kan være forbundet med angst, som kan forværre anspændtheden. Derfor er ro på det første skridt. Hvis man ikke kan berolige sig selv med visheden om, at det er en naturlig reaktion på et eller andet, kan det være beroligende, at få at vide, at det ikke tyder på hjernesvulst, hjerneblødning, blodprop eller andre almindeligt forekommende skræk svenarier. Det kan også nogle gange være en lindring blot at forstå, at hovedet er på overarbejde, og søger at forstå, noget der ikke lige nu kan forstås og forklares , så det kan lette at give slip rent mentalt på den del og beskæftig sig med andet som giver ro. Derfor kan mindfulness, let motion, og generel fokus på kroppen, hjælpe til at komme fra hovedet og ned i kroppen, selvom det umiddelbart kan synes utænkeligt. Der er heller intet forgjort i at anvende simple smertestillende midler og behandlinger af forskellig art.
Er det gentagne hoved-piner, må tiden være inde til at begynde at stille sig selv de opklarende spørgsmål evt. ved hjælpe fra en anden spørger, for at opdage hvad der mon udløser hoved-pineriet. Desuden er der ingen hindring for at anvende flere tilgange samtidigt.