Vreden er ofte sort /hvid og tabuiseret, og alligevel dominerer og kontrollerer den på mange forskellige måder og i mange forskellige forklædninger.
VREDEN KAN VÆRE INDADRETTET som ved selvbebrejdelser og skyldfølelse, og derved give anledning til forskellige lidelser, og det kan foregå tilsyneladende ubemærket.
VREDEN OPLEVES I SIN UDADRETTET FORM på utrolig mange måder. Den helt åbenbare i form af vold og verbale trusler. En mere subtil form for vrede, som måske er mere almindelig er at brokke sig. Det kan måske udledes af det gamle kraftfulde udtryk: ” at skælde ud”, for det er i grunden det, der sker, når vreden får afløb på den ene eller den anden måde. Der sættes skæld. Man skiller sig ud, og man adskiller sig fra den eller dem, der udsættes for vreden. Vreden kan opleves som et angreb, man skal beskytte sig imod, enten rent fysisk eller i forhold til egen integritet. Vreden kan på den måde opleves som en forsvarsmekanisme, også den modsatte vej. Så uanset hvor den er startet, kan den føre til ”modangreb”. Det kan let skabe krig og smerte.
VREDEN HAR MANGE FORMER OG FORKLÆDNINGER. Vreden kan være hel subtil, som gennem projektion af de følelser, adfærdsmønstre, overbevisninger, man ikke selv kan rumme af mange gode grunde.
Bag vreden er ofte en sorg og en følelse af ikke at være forbundet/forstået af omgivelserne.
Vreden kan også komme ud mellem sidebenene, og kan være lige smertefuld, både for den der projicerer vreden, og den der udsættes for den. Det er ganske enkelt vanskeligt at være i selskab med vreden i længere tid uanset formen. Så vreden kan føre til adskillelse, ensomhed og i værste fald krig.
VREDEN HANDLER MÅSKE I VIRKELIGHEDEN OM AT SÆTTE GRÆNSER, uden at overtræde andres grænser og uden at bruge vreden i den form, vi sædvanligvis oplever den.
VREDEN KAN FORVANDLES TIL KRAFT. Til kraftfulde budskaber, til kraftfulde aktiviteter, til kraftfuld væren. Det der er så meget brug for til at få et parforhold, en familie, et samfund en verden til at fungere og hænge sammen, uden at overtræde hinandens grænser. Måske vi også skulle anerkende kraften uden at blive foruroliges, blive jaloux eller hvad den nu måtte vække af reaktioner.
Den kraft er der adgang til, når man henter sine projektioner og sin vrede hjem. Det vil sige, at man ikke projicerer sine domme om, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller dårligt ud i omverden. Vi skal selv i gang med at undersøge, hvorfor vi ikke kan rumme disse udtalelser. Og måske bare udtrykke det, vi selv har brug for. Derfor kan man godt sætte en grænse overfor andres projektioner, ganske enkelt ved at udtrykke. ”Jeg oplever det på en anden måde…”. Ved at lytte og respektere hinandens perspektiver kommer en forståelse for, at der altid er to sider af samme mønt eller blot en kant. Derved kan mange krige undgås, og måske endog fører til samling af fælles kræfter. Lykkes det ikke, kan man trække sig på den ene eller den anden måde. Det er en naturlig og meget kraftfuld grænse. Den der projicerer har nemlig ikke længere en modtager, et publikum, men må selv bære sine projektioner og frustrationer. Derfor kan man godt mødes igen med fornyet kraft omkring en anden ”mønt” eller den samme nu mere tydelige ”mønt”, som før gav anledning til grænseoverskridende udtalelser og handlinger, men med en anden tilgang.
På denne måde kan vreden brydes uden ydre krig, og give stof til eftertanke og rejse kraften ved at respektere og anerkende egne og hinandens sansninger.
KRAFTEN FORSTÆRKES Jo mere man kender sig selv, egne styrker og svagheder, og anerkender dem og står ved dem. Kraften forsvinder i vreden som kæmpes derude gennem forskellige kampe og projektioner, og kraften forsvinder, når vreden rettes indad i form af selvbebrejdelser og skyldfølelse og anden selvskadende adfærd. For at få adgang til kraften må vi åbne vores hjerte, det vil sige have medfølelse for os selv og andre for både de svære og de smukke sider, synlige som usynlige. Med andre ord: ” Hjertet op i hovedet og hovedet ned i hjertet”.
Der er også andre veje til at bryde vreden, så som selvironi og latter og kærlig fysisk kontakt, som rejser letheden bl.a. ved at fjerne skammen, der ofte også følger med vreden.
Vrede og projektioner binder os også kraftfuldt sammen, men på en frugt-løs og kærlighedsløs måde.
Her er en sød lille historie fra det virkelige liv: ” En ungt cykelbud havde gevaldigt travlt, og cyklede i al hast på fortovet forbi en gammel dame, som selvfølgelig blev forskrækket. Der skete ikke noget, men kvinden var naturligvis rystet og kontaktede i sin frustration budfirmaet og pressen. Begge blev inviteret i studiet, og lytterne ventede spændt på at følge ”krigen”, der forventedes at udspille sig mellem den unge og den ældre kone. Så skete der det kraftfulde, at den unge mand indledte med at sige: " undskyld" og fortsatte nogenlunde således "det var ikke en ok handling og jeg viste ikke jeg sårede dig”. Der blev helt stille, der var ingen grund til yderligere offentlige krige. Han tog ganske enkelt ”gassen af ballonen”. Den unge mands udtalelse var kraftfuld , for undskyldningen kom fra hjertet. Hvis der skulle være mere vrede tilbage efter en sådan handling, ligger den ikke længere i situationen men i os selv, i de gamle historier vi måtte fortælle.
VREDEN HAR ALTID MINDST TO TABERE. Vreden vinder ikke, og kan ikke udkæmpes på vegne af andre eller fra afstand. Den kan forvandles i situationen i øjeblikket til en kraftfuld grænse. Det starter i os selv gennem indre fred, herudfra vokser ydre fred.
VREDEN SKAL IKKE IGNORERES ELLER FORTIES, DEN SKAL SES FORSTÅES OG FROVANDLES TIL KRAFT. Den kraft der binder os sammen, og som har meget tilfælles med kærlighedens kraft.
Dette er skrevet ud fra erfaringer med min egen vrede, og den jeg møder.