Traumer og sensitivitet går ofte hånd i hånd, og sammen kan de og vi løfte dem på en god måde.

Oplevelsen af traumer, chok, tab, ja enhver uventet hændelse hvor man kan opleve sig handlingslammet, også det at få en overraskende uventet meddelelse som en diagnose, åbner samtidig for sensitiviteten. Den følsomhed der måske har været lukket ned for af mange nødvendige og gode grunde.

Og det er helt naturligt, at der åbnes for den efter et traume, for det er vores ultimative overlevelses” mekanisme, når vi får en oplevelse af, at verden er usikker. Vi bliver igen vågne sansende mennesker. Vi kommer mere tilstede i livet. Vi bliver måske også mere vagtsomme.

Den øget sensitiviteten eller følsomheden kan være overfor lyde, lugte, berøringer, smag, synsindtryk, bevægelser, ord, følelser også de følelser der bliver formidlet bag kroppen og ordenes budskaber, og det kan være mange andre fine kropslige sansninger, som der ikke kan sættes ord på.

Det der kan være svært, er hvis sensitivitet og følsomhed bliver dømt forkert måske med negativt ladet ord, enten af os selv eller andre. Ved at være tro mod det vi sanser, og samtidig tage de nødvendige hensyn til os selv, hjælper vi ikke alene os selv, men også vores omgivelser, for vi bliver mere tydelige og derved lettere at respektere. På samme vis når vi anerkender og respekterer andres sansninger.

På den vis kan anerkendelse af hinandens sensitivitet gøre livet lettere og tabet ved de mange små som store traumer fylder mindre. Og vi bliver tilmed alle stærkere på en ny måde.

Det er mine erfaringer at mindfulness med indadrettet fokus på kroppen, øger bevidstheden om egne fine sansninger. I fælleskab, forstærkes oplevelsen.