top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Adskillelse og Tilknytning


Dette indlæg er skrevet for at belyse helheden i os selv og de mange forskellige sammenhænge vi indgår i. Da jeg ved hvor forskelligt, vi forstår bevidsthed, og hvordan ord og begreber let kan adskille os fra os selv og hinanden, har jeg her forsøgt at finde nogle fælles træk i vores forskellige formuleringer, det blev til ordene: ”helhed og påskønnelse”. Og de to smukke ord kan reduceres til et enkelt ord: ”tilknytning”. For bedre at forstå tilknytning, kan det være værdifuldt at udforske polariteten: "adskillelse", begge polariteter er en naturlig bevidstheds proces:

Bevidsthed opstår i det øjeblik vi oplever os adskilte fra vores omgivelser, fra de helt nære relationer, men også det miljø og den større helhed vi indgår i. Vi bliver opmærksomme på, at vi er "anderledes", og det giver oplevelsen af at være adskilt. Vi føler os adskilt fra en sten et træ en anden kultur, en person, ja selv fra vores egne følelser og krop. Og i løbet af denne adskillelses proces bliver vi tiltagende bevidste, idet vi opdager flere og flere detaljer og bringer mere og mere til eksistens, det vil sige bevidstheden om nogen eller nogets eksistens.

Et eller andet sted i løbet af denne proces har vi distanceret os så meget fra hinanden, naturen, forskellige kulturer og tilmed fra os selv, så vi har glemt, at vi alle stammer fra samme atom og samme energikilde som skabte denne intelligente proces fra begyndelsen. Måske skyldes det en grundlæggende frygt for ikke at eksistere, hvis vi smelter sammen og ikke længere udskiller os fra mængden, idet vi har glemt, at vi allerede er helt forbundne og afhængige af hinandens eksistens, og at vi vedbliver med at eksistere, også når vi er forbundne og tilknyttet.

I vores forbundenhed er vi stadig unikke eksistenser her på jorden som menneske, hund, træ m.m. Vi lever alle i en bestemt tilstand af eksistens i et bestemt punkt i det rum, vi kalder tid. Men vi kan have glemt, at stenen og træet også er bevidste eksistenser og derved glemme at værdsætter deres værdifulde eksistens, som afgørende forudsætninger for menneskets eksistens. De er også bevidste, men på et andet niveau. Stenen ved den er en sten, og bliver ikke pludselig til et træ, og mennesket bliver ikke pludselig en ulv, selv om det kan opføre sig som en ulv på mange måder.

Alt indgår i en foranderlig proces, og er samtidig et punkt i denne proces af adskillelse og integration. Ligesom det menneske, der bliver bevidst om sine tanker og følelser, der passerer og sin krop der ældes. Og stenen der er formes af sine omgivelser og gennemgår strukturelle forandringer. Og det hele opløses før eller siden til atomer og ren formløse energi, hvorfra det hele startede, og det sker igen og igen i forskellige processer om end ad nye veje.

Bevidsthed, som en proces, sker fortløbende og består i konstante processer af adskillelse og tilknytning. Bevidsthed som én eksistens eller én livsenergi er alle de små unikke levende enheder, som bakterien, cellen, organet som alle indgår i en større enhed som mennesket, der igen indgår i større enheder som naturen og universet. Alt er forbundet, også selvom vi måtte opleve os som adskilte.

Til dem der ønsker en uddybning af min forståelse for sammenhængen og samspillet mellem krop, psyke og bevidsthed, så har jeg tidligere udgivet en lille bog med titlen ”Bevidsthed”. www.mindful-medicine.com

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvorfra stammer en virus?

Der findes ikke et endegyldigt videnskabeligt svar Tilbage i 1957 skrev en nobelprisvindende videnskabsmand A.LWOFF fra Pasteur...

bottom of page