top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

OVERLEVELSE...


Overlevelse er et begreb vi læger bruger om potentielt set dødelige sygdomme som kræft. Vi siger eksempelvis at 5 års overlevelsen for en given kræftsygdom er 10 %. Det er et pudsigt begreb, som jeg gerne vil belyse, da det let kan fastholde mennesker i uhensigtsmæssige kroniske diagnoser, og en frygt for at de først overlever, når denne magiske periode er nået.

Hvad skal vi overleve til, og hvem kan i virkeligheden udtale sig om overlevelse? Har man overlevet 2 år efter en lægeligset uhelbredelig kræftdiagnose, eller har man levet i 2 år og derved på magisk vis helbredt en tilsyneladende uhelbredelig syg’dom ? Hvorfor undres vi ikke over de kræftpatienter derude, som bliver ved med at overleve trods givne syge’domme, hvordan bærer de sig mon ad med at overleve efter afsagt dødsdom, for sådan kan det opleves at få en kræftdiagnose.

I grunden handler det om fokus, altså om at fokusere på overlevelse og død i stedet for liv og muligheder.

Vi er jo alle på samme overlevelsesvej, ingen ved i grunden om vi overlever til i morgen, eller om vi dør af anden årsag inden overlevelses dommen falder. Der er jo også et liv med sygdom, vi er ikke kun vores syge’dom. Og kroppens celler udskiftes kontinuerligt, der er et konstant turn-over, også en turn-over i retning af spontan helbredelse.

Vi læger kan jo ikke spå ud i fremtiden om det enkelte menneske liv, vi er ikke clairvoyante. En egenskab som de fleste læger nødigt vil tage på sig, og ofte tager afstand fra i den forstand, at de sædvanligvis ikke samarbejder med de clairvoyante, som i øvrigt har den etiske forståelse, at man ikke udtaler sig om død og determinisme.

Vi læger ved ikke, hvornår et menneskeliv endeligt slutter, eller sat lidt på spidsen hvor længe vi overlever til døden os adskiller fra det jordiske liv.

Jeg har ofte oplevet som læge, at der er en utrolig autoritet bag mine ord, så mine ord kan risikere at blive til spådomme, især hvis jeg udtrykker, at det er en kronisk lidelse. Noget jeg jo grundlæggende ikke ved i forhold til det menneske, jeg sidder overfor i situationen. Jeg oplever også mennesker der siger, ” at lægen har sagt, det er kronisk, så det kan jeg ikke gøre noget ved ”. Forestil dig at du hver dag gik med den sætning i dit indre. Lidt som med depressions mekanismen (se tidligere post) . Hver gang dagen og livet byder på fortrædeligheder og kropslig ubehag dukker denne sætning op ”det er kronisk, det kan jeg ikke gøre noget ved”. Jeg forestiller mig, at det let kan fastholde vores negative tankemønstre og selvbilleder og følelse af magtesløshed. Det er måske i virkeligheden også et udtryk for lægens magtesløshed, for selv om "Vi" (læger) ikke lige kan og ved, er der måske andre, der kan og ved, om ikke andet så ved kroppen og livet i sig selv.

Det kan naturligvis være en befrielse af få en diagnose, for det giver måske en forklaring på tilstanden. Det handler måske især om et helt naturligt behov for at blive anerkendt, når man har det skidt, og har brug for hjælp. Men syge’dommen der følger med er sjælden behagelig, og livet kan derved let komme til at handle om overlevelse i stedet for liv og værdier og nye muligheder. Og med lægens diagnostiske hjælp følger ofte en recept på medicin, som jo ikke klarlægger årsagen, men i bedste fald hjælper på symptomet.

Hvad kan vi bruge denne snak om overlevelsesprocenter til? Nogle mennesker har brug for vished, eller troen på vished. Men rigtige mange mennesker er begyndt at opdage, at der er ingen garantier, og at livet inklusiv vores kroppe er i evig forandring. Det vi har brug for er forståelse, anerkendelse og samarbejde med de evner og talenter, vi hver især har til et givet tidspunkt i vores liv. Overlevelse som menneske race handler for mig om at opdage styrken i vores forskelligheder og svagheder og alderens visdom, og at vi stadig er værdifulde selvom vi ikke opfylder andres værdisætninger.

Seneste blogindlæg

Se alle

Hvorfra stammer en virus?

Der findes ikke et endegyldigt videnskabeligt svar Tilbage i 1957 skrev en nobelprisvindende videnskabsmand A.LWOFF fra Pasteur...

bottom of page