top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Transformation og Integration



Jeg oplever, at vi mennesker kan kommunikere fra flere bevidsthedslag samtidigt. Fra sindet, fra kroppen, fra hjertet, fra det højere selv og den åndelige verden.


Det kan skabe forvirring og måske opleves som mangel på integritet og jordforbindelse for os selv og vores omverden.


Jeg ser det nu som noget helt naturligt i forbindelse med transformation af energi. Som når vi bevæger os fra en tilstand med nogle givne tankemønstre, væremåder, leveformer til nogle nye. Under den proces kan det opleves lidt som at bevæge sig op og ned af en stige, indtil vi finder et nyt ståsted. Det er en on-going proces, også når der synes at være stilstand. Vi er forbundne på tværs af familier, generationer og liv, så vi påvirkes alle mere eller mindre af processen.


Med transformation følger integration, så der opstår overensstemmelse mellem den ændrede bevidsthed og kroppen/adfærden. Det kan betragtes som en øvelse i at være med en anden bevidsthed, imens fødderne er et andet sted, indtil begge kan følges ad.

Det er forståeligt, at vi kan vakle, tøve, tvivle, føle angst, vrede og frygt. Også selvom vi måske allerede er bevidste om de skiftende tilstande og det modsætningsfyldte heri.

Den indre kritiker kan let lade sig påvirke af en ydre kritiker, indtil vi opdager, at det er en og samme stemme blot i forskellig udklædning. Derefter begynder vi at udvise større selvkærlighed og selvomsorg, og processen forløber lettere også for vores omgivelser.


Vi kan hjælpe hinanden ud af forvirring, tvivl, selvbebrejdelse, angst og vrede bl.a ved at acceptere det, for hvad det er, og deri normalisere det, som værende en del af en livet. Nogle er forrest i ”bølgen” og tager den hårde tørn, imens andre følger efter. Undervejs kan det skifte.

En måde at opdage, at vi kommunikerer forbi hinanden og fra forskellige bevidsthedslag, kan være når vi modsiger os selv, i forhold til det vi mente og sagde tidligere. Jeg ser det som et udtryk for, at vi primært kommunikere ud fra sindets bevidsthedslag og forsøger at forstå og forklare noget derfra.


Kroppen/fysikken/adfærden taler sit eget klare sprog, hvis vi kan og vil lytte, se og forstå.

Fra hjertet kommunikeres klart uden frygt eller vrede.

Fra den åndelige verden opleves det som en anden stemme, taler igennem os.

Fra det højere selv, ved vi godt, at vi ikke ved, men vi er fortsat i en verden af at vide, gøre og give. Det kan derfor også blive til et mind-spin og et mind-game om at vide og få ret.


Stopper vi op og lytter eller blot er stille, så ændres fortællingerne, ordenes betydning opløses, og der kan opstå en momentan klarhed. Et stille øjeblik i vores indre, som vi kan handle ud fra.


Alt i livet er i løbende transformation. Nogle gange, går det hurtigt. Så den, der tilsyneladende manglede integritet og jordforbindelse, pludselig er den, der er samlet og på vej videre. Senere er det måske omvendt. Deri viser det sig, at i længden er det mest selvkærligt at følge sin egen indre gps og slipper at lade sig styre af andres eller forsøge at styre via andres.

Vi har alle vores bump i livet, der minder os om vores vej.

I min verden, så er vi livet, og vi er det, der er før livet. Og nogle gange glemmer jeg det.

Jeg oplever, at vi alle lytter og følger det bedste vi kan fra dag til dag, øjeblik til øjeblik. Hvordan kan det være anderledes?

Nå ja, sådan er det i min verden. Hvordan er det mon i din?

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page