Stilheden kan være svær at høre

Når vi udtrykker vores personlige oplevelser, vores sandheder, i en given situation, kan der opstå tavshed. En tavshed som udtryk for, at der foregår noget på de indre føle-tankemæssige planer, der måske giver anledning til uro, angst og reaktioner.

I tavsheden, søges at opnå kontrol over situationen. Noget som alle mennesker mere eller mindre mestre, da det er en måde at bevare et selvbillede og en verdensopfattelse. Uden disse brister verden. Den verden vi opbygger, for at udfylde vores roller i livet. Roller vi indtager for at kunne deltage i livets mange ofte ubevidste spil. Et vilkår der hører med til at blive født i en menneskeform, som samtidig har en tendens til at glemme sin oprindelige natur.

I egoets forsøg på at bevare en bestemt form, rolle eller situation, opstår forsøg på kontrol. Det kontrollerende ego kan helt tage magten en overgang. Også magten over mennesker, der har et svagt ego og lettere føjer de stærkeste egoer. Begge parter gør det for at opnå kærlighed, forbundethed og inklusion. Hjulpet på vej af endnu et aspekt, det kompromis-søgende sind. Et aspekt, der er uundværlig i en verden fyldt med egoer. Egoet kan ses, som en styringsmekanisme menneskeformen har med sig, der kan føles så kraftfuld, at det for en stund kan opleves som, at egoet har Edged God Out. Deraf ordet ( EGO) uden at det er en fyldestgørende beskrivelse for ordene EGO OG GUD, for begge aspekter er her samtidigt, ud af samme hele.

Det stærkt kontrollerende ego kan opfatte andre menneske og omverden som forkerte og farlige, og har en tendens til at rubricere omverden, da det giver en midlertidig ro og tryghed. Det er også en måde at fastholde et selvbillede på, måske fordi det er for sårbart at erkende, at ethvert menneske rummer begge aspekter, både det gode og det svære. Livets uforudsigelighed, herunder livsbetingelserne, situationen og omstændighederne afgør, om de kommer i spil.

At fornægte det gode eller det svære kan ses, som en midlertidig fraspaltning af nogle menneskelige aspekter. Det kan ske tidligt i livet. Måske fordi det føles ubærligt for det uvidende barn at opdage, at ens omsorgspersoner kan være trygge, gode og venlige og det modsatte.

”Kontrol”, ”føjen” og ”kompromissøgen” opstår i forsøg på at bevare et selvbillede, en situation og en verdensopfattelse uden helt at erkende, hvor foranderlig livet er.

Det kan være lidelsesfuldt, hvis disse tendenser dominerer og styrer et menneske og dets omverden. De kan samtidig være svære at slippe, for alle mennesker er omgivet af andre mennesker, der også udspiller kontrolspil mere eller mindre ubevidst. Det kan ligefrem blive til en magtkamp, hvor vi tildeler hinanden forskellige værdier, labels, diagnoser, prognoser og skæbner. Noget der medvirker til at fastholde os og hinanden i en bestemt rolle eller situation.

Det sker ubevidst, for var vi absolut bevidst om disse mekanismer, tror jeg, vi ville vælge en tredje mulighed: Stilhed. (Ikke at forveksle med tavshed). Stilhed, forstået som en tilstand af fuld accept af situationens øjeblik, uanset hvad, hvor og med hvem. En tilstand fyldt af fred, frihed kærlighed og glæde. Hvor forsøg på at kontrollere føje eller bøje en given situation eller en person helt slipper. Det være sin egen eller andres. Derfra har livet mulighed for at tage en ny form, en ny retning.

Vi har alle været børn engang og afhængig af vores omsorgspersoner med deres mekanismer på godt og svært foruden vores egne, der hurtigt tog form.

Min største bøn er, at vi må minde hinanden om disse subtile mekanismer. For med den menneskelige glemsomhed kan vi let falde tilbage i ”kontrol” og ”føjen”, som kan blive til ”stivsind.” Vi kan også hjælpe hinanden nænsomt tilbage til stilheden, kompromiset, balancen igen og igen, for ved Gud, det kan være svært at være menneske.

Glædelig Liv, Glædelig Jul, Glædelig fred <3