Rapport

Rapport fra vibration nr. 366787874989086786767575646356257496484630591234437354562531573684798059907773689-0:

Jeg har været på en vildt spændende rejse. I grunden er jeg fortsat på den og har aldrig rejst nogen steder. Det er et blob, jeg har taget fra vores verden til en mere solid verden. Begge verdener er her samtidigt, de er uadskillelige.

Det startede med, at jeg blev født ind i en krop. Sådan kalder mennesker det, jeg kalder det at tage form. Men sikken en krop jeg er havnet i WOW! Og sikken en udfordring, at få lemmerne til at lystre og tungen til at falde i de rette folder.

De energier som mennesker kalder følelser, vælder op fra tid til anden. Nogle er tilladte og andre skal undertrykkes, er ved at få styr på det. De undertrykte følelser har det med at poppe ud som spændinger, smerter, buler med mere. Har bemærket de ofte forsvinder, når jeg tillader dem i det stille med mig selv.

I starten skelnede jeg ikke mellem det følelsesmæssige og det fysiske. Så kom jeg til en læge, som kun forholdte sig til det fysiske. Mine forældre gjorde det samme. Langsomt glemte jeg følelsernes verden, indtil jeg senere stødte på dem. Blødningsforstyrrelser og stress kaldtes de nu. Her var de to verdener mærkbart tilstede samtidig. Navnene på disse tilstande er i grunden underordnet, det er mine oplevelser, der er interessante. Sikke oplevelser, i skulle bare prøve det!

Nogle af oplevelserne er ubeskrivelig overvældende og alligevel kærlighedsfulde.

Det er den vildeste rejse, jeg nogensinde har været på. Alt bliver mere og mere klart i mig og omkring mig, som slør på slør, der falder fra mine øjne. Følelser kan køre op og ned, og indsigter dumper ned i raketfart. Det er både berigende og skræmmende. Angst popper op i alle afskygninger og kroppen knager og brager. Det samme gør intellektet, som ihærdigt søger at finde nye forklaringer på mine oplevelser og på de mange uforklarlige oplevelser. Jeg må desværre melde tilbage, at jeg endnu ikke har fundet en model, der passer på det hele, men det ser ud til, at alle kan stykkes sammen til noget, der ligner et hele.

Nu ved jeg, at også her på Jorden er alt ét. Jeg har dog fortsat svært ved helt at fatte det. Nogle gange oplever jeg, at jeg bare kan tænke en tanke, og så sker det, jeg tænkte på.

Min krop er ren energi blot i en fastere form. Jeg føler mig dog stadig adskilt fra mine omgivelser, selvom andre menneskers energier mere og mere blander sig med mine, selv over store afstande. Mennesker kalder det symbiose, medlidelse, medfølelse, empati, hudærlig, compassion med mere afhængig af, hvem man taler med. Tid og rum kan i den sammenhæng ophæves. Jeg spekulerer på om min rummelige krop, mon også forsvinder? Ti, hi, det ved jeg jo godt, at den gør, men kan den mon bare sådan opløses her og nu? Skræmmende tanke, især når jeg hernede fra jorden stadig kan føle mig adskilt fra jer. Det giver mig trods alt en tryghed at vide, at i er der, nåh ja lige her.

Det er også godt at vide, at der ingen ende og begyndelse er, for så er der jo intet at miste.

Sender jer de højeste og dybeste og kærligste vibrationer her fra koordinaterne