Purpose

Engang søgte jeg nogle specifikke mål i mit liv.

Da jeg havde opnået dem, søgte jeg et formål med mit liv.

Jeg troede, der var et final endpoint, et enkeltstående formål, som jeg skulle opdage og tage til mig, og så ville alt give mening. Livet ville derefter flyde let og elegant.

Nu ser jeg anderledes på det og alligevel er der et formål, det er blot meget åbent.

Formålet er for mig at leve livet. At tage et skridt hver dag ud i livet eller ind i livet, og deri gøre mine unikke erfaringer til glæde for min og vores fælles bevidsthed.

Det har betydet og betyder fortsat, at jeg må se angstens forskellige og ofte skjulte ansigter i øjnene. Først og fremmest må jeg erkende at den er i spil. En angst, som kan forhindre mig i gøre eller ikke gøre. At sige eller ikke sige. At føle eller ikke føle.

Undervejs lærer jeg at elske angsten. Alt andet lige, tror jeg, at også den er her af en grund. Som en naturlig ledsager i forhold til mit livs-formål, -altså mit daglige liv.

Dybest set er Purpose for mig at følge bevidsthedens intention hver dag, hvert øjeblik, som den udfolder sig i den livsbegivenhed, der kaldes ” Mette” / ” Mette Maja,”/ ”Maja.”

I det jeg skriver dette, tænker jeg: Det er forståeligt, at der kan opstå tvivl, forvirring og yderligere angst i os mennesker i forhold til purpose eller vores næste skridt i livet, for kært barn har mange navne. Ikke kun kælenavne, men også alt det andet vi måtte kalde os selv og hinanden. De selvbebrejdende og anklagende domme foruden alle sygedommene, you name it, som kan forhindre os i at tage det næste skridt.

Det står klart for mig, at vi alle, hver og en, lever vores formål, purpose, hver eneste dag, alene ved at være i livet. Uanset hvad vi måtte tænke om os selv og hinanden.