Hvem kender mon ikke det, at opleve sig fastlåst i en følelse, en kropslig sansning eller en overbevisning.
Det kan også være, at man ikke mener sig fastlåst, men alligevel lider, som et tegn på, at noget er fastlåst.
Det kan være en fastlåsthed, som ikke kan opløses ad de sædvanlige veje, hvad enten det er lægen, psykologen eller enhver anden tilgang, man måtte vælge at anvende.
Måske ændrer de forklaringer, man har om tilstanden sig over tid, med mindre det er en og samme fastlåste forklaring, man lider under.
Kort sagt man befinder sig i en tilstand, som ikke kan beskrives eller nås med ord eller tilgås ad de vanlige veje.
Nye forklaringer vil let og hurtigt kunne komme på banen, som det at tilstanden oprinder fra tiden før, der kom ord på. Eller at ”fastlåsheden” er i det kollektive bevidsthedsfelt. Og deri underforstået, at der fortsat er et hårdt arbejde med os selv forude.
Alle forklaringer vil i et vist omfang give den ro, der skal til for at tilstanden kan opløse sig af sig selv.
Giver forklaringerne alligevel ikke mening, fordi der efterhånden er for mange af dem, eller de ikke længere har den samme beroligende effekt, kan man let blive urolig, rastløs, angst, trist og ligefrem desperat.
Man kan også se det som en mulighed for at slippe endnu dybere ind i sig selv.
En form for overgivelse til livet, til tilstanden, til stilheden i os. Den stilhed, som let forveksles med den fysisk død, og som måske kan beskrives som en identitets død.
En "død," som fører en salig stilhed med sig.
I stilheden opstår før eller siden en genfødsel af nye ideer og måske nye identiteter. Det kunne også kaldes nyt liv i livet.
Undervejs kan der let opstå angst, desperation og fortvivlelse. Følelser som kan være så dybe, at de er uden mål og retning. Til gengæld er de en form for bøn. En ordløs bøn om hjælp, som man måske ikke troede på var der, fordi hjælpen havde iklædt sig en bestemt forklaring.
Åndelig udvikling er også en rejse ned i dybet og ind i stilheden.
Uanset hvilke veje man går, så udfolder livet sig, og før eller siden inviteres vi ind i dybet og stilheden, som når vi lider og er åbne for det uvisse.
Comments