Jeg troede, jeg elskede, indtil jeg mødte dig og begynder at erkende, hvad det virkelig vil sige at elske.
Jeg troede, jeg elskede mig selv fuldt ud.
Jeg troede, jeg elskede dig fuldt ud.
Hvad med dig, elsker du mon dig selv?
Altså din krop, dit udsende, og alt hvad der opstår af følelsesmæssige reaktioner og handlinger og mangel på samme?
Siger du til og fra og passer på dig selv i enhver sammenhæng?
Kan du og jeg elske uden at elske os selv?
Også når vi tror, vi fejler i at elske?
Det eneste jeg ved er, at jeg øver mig på at elske alt det, der opstår i mit liv, fra dag til dag, og deri er du min bedste ven og læremester.
Tak
I det lys kan jeg sige:
Jeg elsker dig