Der er en allestedsnærværende og stille vågenhed i alt. Søger jeg efter den, søger jeg samtidig fra den. Sindet, det der søger, kan forhindre mig i at opdage det. Det som ER.
Alt det, der kommer og går, er forbigående manifestationer, som jeg kan komme til at identificere mig med og derved glemme det, jeg dybest set ER.
Tab af identifikation kan vække mig på ny. Fysisk og følelsesmæssig lidelse kan vække mig på ny. Alt det, som jeg vil have til at ophøre, kan vække mig på ny. Ved at slippe ideen om, at jeg og min omverden skal være på en bestemt måde, kan jeg vågne på ny.
Mine forskellige følelsesmæssige og fysiske tilstande, aldre, roller, titler og funktioner kommer og går.
Det som består, ER.
Det ER uden for ords rækkevidde. Det ophæver alle menneskeskabte begreber og love. Det er en grænseløs vågenhed som rækker langt udover menneskelig forestillingsevne. Det som ER, kan erkendes og genkendes, for det har altid været her.
Comentários