top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Forelsket i livet




Jeg er forelsket i livet  

Også det liv, jeg allerede har levet.

En rejse gennem smerte, glæde, frygt og glemsel, fyldt med oplevelser og overraskelser. Alt sammen for at kunne være her i større tillid til, at alt er vel. At alt udfolder sig af sig selv med og uden mit ego. Hvor er det befriende.


Tænker tilbage på, at jeg blev født ind i livet i uvidenhed om, at noget er rigtig og forkert, for at glemme denne viden og indpasse mig i en kultur af rigtig og forkert. Et hjælpeløst, sårbart, uskyldigt og tillidsfuld lille væsen, som jeg stadig kan genkende i mig selv og andre.

Styret af frygt for at miste mine omsorgspersoner og drevet af min krops basale behov, glemte jeg mig selv. Min oprindelige natur. Ikke kun min barnlige uskyld men også den natur, der går forud for min fysiske eksistens. Min essens, min væren, ja det, der ligger uden for ords rækkevidde at beskrive.


Heldigvis udfolder livet sig af sig selv, også selv om mit ego har modstand på det. Jeg skubbes og gnubbes og ydmyges og ængstes og elskes og vinder og mister og lider så tilpas meget, at jeg kan vågne op af min glemsel. Jeg opdager, at verden er større end min krop og mit egos behov. Jeg opdager at lidelse kan være en gave. Jeg opdager min krop er perfekt. Jeg genopdager mine sansers fryd og min sårbarhed og uskyld. Jeg opdager, hvor lidt mit ego kan udrette, selvom det til tider blæser sig mægtigt op. Jeg er ydmyget og lille og samtidig dybt bevæget. Så stor en kærlighed, så elsket og så elskelig. Samtidig er jeg i livets lidelser. Men nu ved jeg, at sammen med mig er kærligheden, friheden og de uanede vidder. Jeg ønsker at være her, med alt hvad livet bringer, og at alle mennesker må opleve samme befriende glæde.

Jeg er i livets teater og stornyder det. Fra tid til anden tager mit ego over. Det tror, at det kan styre livets lidelser og livets magi på sine egne selvopfundne måder. Der udspiller forskellige forestillingen som oftest ender med, at det må bøje sig ydmygt. Nu kan jeg more mig over det, for det bidrager til livets udfoldelse, som en del af det liv, jeg selv har valgt at være i, hvis jeg ellers husker, hvad ”jeg selv” er.


Jeg ser også, at jeg har et valg, hvis jeg ønsker at leve i dette ”paradis” af kærlighed og frihed til glæde for mig selv og mine medmennesker.

Det er så enkelt, at det kan være svært at følge. Jeg skal have tillid, til det jeg sanser. Velvidende at det er sandt, det jeg sanser i mig, men det er ikke sandheden.

Og frem for alt tillid til, at livet vil mig og alle andre det bedste, uanset hvad der opstår af op og nedture.

Med denne tillid udvikler jeg større kærlighed og medfølelse for min omverden. Jeg forstår dybden af andre menneskers lidelser uden at skulle redde dem fra livet, for det vil jeg alligevel aldrig kunne. I bedste fald kan jeg være det rette sted på det rette tidspunkt med den største kærlighed og medfølelse. Jeg skal ikke opsøge det eller tiltrække det. Det sker af sig selv. Livet udfolder sig af sig selv i mig, som i alle andre, som den natur vi oprindelig er.

TAK

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page