Det er åbenlyst, at kroppen fungerer, uden at vi skal tænke os til at få den til at fungere.
Vanskeligere er det, at “jeg” fungerer, uden at “jeg” har styr på det, der fungerer.
Hvad har vi i virkeligheden styr på?
Hvis vi tror vi har styr på følelserne, tankerne,,overbevisningerne, sanserne, vandladningen, åndedrættet, afføringen you name it, hvorlænge går der mon så, inden vi indser, at vi ikke har styr på det, selvom vi forsøger at overbevise os selv og hinanden om det modsatte?
Det anses tilmed som et vigtigt mål i de fleste kulturer, “at have styr på tingene”
Tænk at vi sætter os selv og hinanden så uopnåelige mål.
Livet går fra at være en kamp til en leg, når overbevisningen om at “ jeg styrer“ slipper.
Forestil dig at leve uden at tænke over, at vi lever og hvordan vi lever. Livet lever os. Lidt som de vilde dyr, frit og kærligt, med døden som en naturlig ledsager. Nu blot også med bevidstheden om det, vi troede vi havde styr på og skulle styre.
Det kan være skræmmende at tænke på, derfor lever “ jeg har styr på det ” videre i illusionen. Den største illusion er troen på, at vi er adskilt fra alt og alle. Det giver samtidig anledning til den største lidelse.
Ved at minde hinanden om den illusion, igen og igen på forskellig vis kan vi nærme os hinanden, indtil slippet en dag indtræffer, helt uden at vi har styr på det
Comments