
Skulle jeg glemme det, hvis jeg lider, så søger jeg at connecte med det i mig, der ved, at alt er vel. Det giver ro, så kroppen kan hele og følelserne kan mærkes og passere af sig selv.
Det sker på forskellig vis og alligevel er der noget, der er gennemgående:
Ubevidst udelukker jeg fem tilstande, som kunne kræve akut indgriben ex. fra en læge.
Det er følgende fem tilstande, som jeg tror alle mennesker instinktivt vil reagere på:
1.Akut indsættende voldsom smerte
2.Akut indsættende voldsom blødning
3.Akut indsættende svær åndenød
4.Akut indsættende bevidsthedssløring og/eller bevidsthedstab
5.Akut indsættende funktionstab.
Ved alle andre tilstande af fysisk og følelsesmæssigt ubehag ved jeg, at det en invitation til at stoppe op, læne mig tilbage og give mig selv ekstra opmærksomhed og omsorg.
Opmærksomheden består primært i at tillade mig at føle og mærke, det jeg mærker og føler. Herunder opstår der ofte en indre ro og spontan healing og klarhed i forhold til what to do or not to do. Det er oftest det sidste, det handler om. I denne afventende position i indre ro, opstår der indsigter. Det kan være en tilskyndelse til at flytte mig energetisk og/eller konkret. Ofte ud i naturen. Det kan også indebære at stille spørgsmål til mig selv for at forstå og slippe en situation, overbevisning, konflikt energetisk eller konkret. Der indgår ofte en bøn til en højere bevidsthed, der ved mere end det min krop og sjæl ved her og nu.
I en tilstand af indre ro, kan jeg igen begynde at skelne i forhold til, hvad min krop og sjæl kalder på. Her er alle veje åbne. Lægebesøg er kun ved de fem akutte tilstande, som er ekstremt sjældne, og samtidig er jeg så privilegeret at bo i et land, hvor jeg kan kalde 112. Derfor har jeg valgt at være i sygesikringsgruppe 2. Det sparer sundhedsvæsenets tid og penge, som kan gå til mennesker, der har mere brug for deres hjælp. Til enhver tid kan jeg skifte gruppe.
Det hører med til billedet, at jeg hver dag drager omsorg for mig selv bl.a. ved at rette opmærksomheden indad, også når jeg er beskæftiget udad. Min krop har et varieret behov for føde og hvile, og den vil gerne bevæges på forskellig vis i forskellige tempo. Mit sind har brug for at stilnes gennem fordybelse/meditation, musik, bevægelse og naturoplevelser. Min sjæl har brug for at connecte med naturen og mine medmennesker.
DYBEST SET VED JEG, AT ALT ER VEL. Når jeg har modstand på det, har jeg glemt, at alt ændrer sig før eller siden også uden min indblanding.
Det der forbliver er det, der ved, at alt ændrer sig, og alt er vel.
コメント