Disorders ??

I mit efterhånden lange liv har jeg oplevet mange "disorders," ja faktisk hele alfabetet og talrækken med. Nogle af dem har hængt mere ved en andre,

Her følger nogle enkelte af dem:

OAD (obsessive anxiety disorder)

OB2D (obsessive behaviour disorder)

OCD (obsessive contact disorder)

OC1D (obsessive chocolate disorder)

OC2D (obsessive of changing my surroundings disorder)

ODD (obsessive doing disorder)

OD2D (obsessive doing-nothing disorder)

OD3D (obsessive dancing disorder)

OD4D ( obsessive distraction disorder)

OFD, (obsessive fooling around disorder)

OF1D (obsessive fantasy disorder)

OHD ( obsessive hiking disorder)

OLD (obsessive of look disorder)

OL1D, (obsessive love disorder)

OL2D (obsessive laughter disorder)

OMD (obsessive meditating disorder)

OM1D (obsessive memorising disorder)

OND (obsessive number disorder)

OOD (obsessive odd beings’ disorder)

OO1D (obsessive being odd disorder)

OPD (obsessive playing disorder)

OP1D ( obsessive procrastination disorder)

OP2D (obsessive pointing finger disorder)

ORD ( obsessive running disorder)

OR1D ( obsessive reading disorder)

OSD ( obsessive studying disorder)

OWD (obsessive worries disorder)

OW1D( obsessive winter bathing disorder )

OW2D ( obsessive working disorder)

OYD ( obsessive of moving disorder)

OF1D (obsessive of failing disorder)

Lige her opdager jeg en omfattende disorder

OCD ( obsessive- control- disorder. Den tager vist resten med. 

Så er der kun en enkelt disorder tilbage, som er særlig svær at slippe, det er

OBD (obsessive of being disorder) indtil døden, altså den fysiske død automatisk gør en ende på det.

Dette er en humoristisk måde at præsentere den udtalte sygeliggørelse af almindelige mennskelige forbigående tilstande, som kan blive til syge'domme, hvis vi fokuserer mere på dem og på fejl og mangler end på vores dybeste væsen.

Ud fra mit dybeste væsen, altså det i mig, som jeg har tilfælles med ethvert andet menneske, er der ingen varige "disorders." Vi bliver blot fanget af en bestemt tilstand, en rolle en funktion, som vi en overgang lever i. Nogle gange i glæde andre gange i lidelse, især hvis vi har modstand på den tilstand, som før eller siden passerer. Slipper modstanden i os går det lettere. I den forstand er det ikke en "disorder," det er blot en del af livet, et aspekt ved det at være menneske. Vi kan lide under disse tilstande, hvis vi selv dømmer dem som værende forkerte, eller hvis vi accepterer andres vurderinger af dem som værende forkerte. Med andre ord hvis vi har modstand på det, vi føler og mærker og gør fra tid til anden, så lider vi.Hvis vi kan se os selv og hinanden med kærlige øjne, så slipper modstanden.

Er ubehaget og modstanden for ubehagelig, kan vi bede om hjælp fra den ene eller den anden både fra oven og fra neden. Her tænker jeg på hjælp i den fysiske verden og hjælp fra den åndelige verden.

En hjælp til at indtage en ny tilstand, hvis vi ønsker det.

Eller en hjælp til igen og igen at minde os om, vores dybe forbundenhed, og det vi dybest set er.

Hvis vi alle kunne slippe modstanden og projektionerne mod os selv og hinanden, hvad ville mon så være tilbage?

Tja

Jeg ved det ikke.

Men jeg forestiller mig at vores essens ville skinne klart igennem, og vi ville være meget vågne og samtidig meget levende.