Er to begreber der adskiller nogle menneskelige egenskaber i forhold til nogle andre.
Under en sådan skelnen kan der opstå en værdiladning af det ene i forhold til det andet. Lidt som en vurdering af, om det er bedre at være mand end kvinde, eller om dagen i går var værre eller bedre end dagen i dag.
I min verden handler det mere om, vi mennesker er destruktive eller livgivende i vores måde at være og agere på, uanset kønnet og fortællingerne herom
Det er i min verden destruktivt at manipulere, ignorere, stjæle, true, udnytte, tale nedsættende, øve vold, fodre angst og frygt bevidst såvel som ubevidst. Ex. er det destruktivt at tale og handle ud fra angst for, hvad der måtte indtræffe, da det ofte skaber regler og en adfærd, som kan forhindre mennesker i at leve livet, som det er her og nu. I stedet leves livet ud fra, hvordan man tror det er, eller vil blive. Det er livsbegrænsende og deri destruktivt.
På samme vis er det destruktivt at styre og kontrollere sin omverden og sine nære og kære også selvom det er ubevidst og frygtbaseret. Akkurat som det er destruktivt at lade sig styre og kontrollere.
Dybest set er det os selv, der er destruktive overfor os selv.
Vi alle er frie til at stoppe op og skifte retning, også når vi er taget af angst og frygt. Altså lige med undtagelse af børn og barnlige sjæle. Så ganske tidligt plantes der mere eller mindre angst og frygt i os mennesker, som vi måske kan bruge resten af livet på at slippe. Et vigtigt "arbejde" vi alle har med os som børn.
Det destruktive er uafhængigt af kønnet, selvom udtrykket af det kan se forskelligt ud. Det samme gælder det livgivende.
Det er livgivende at elske alt som opstår i livet.
Det er kraftfuldt at leve frygtløst og i fuld accept af sine følelser herunder frygt og angst, som netop giver os en mulighed for at handle og agere og blive mere bevidste her og nu.
Hvor der er absolut kærlighed, er der ingen frygt.
Døden er da alene et forbigående ” State of mind.”
Frygt og angst kan betragtes som stille eller støjende råb om hjælp for at vende tilbage til absolut kærlighed.
Selv om bevidstheden om dette er tilstede hos tiltagende mange mennesker, så kan energien fra gamle forestillinger om kønnede roller og mønstre stadig dominere i det kollektive bevidsthedsfelt og synes som en hindring for os mennesker i at leve vores fulde potentiale. Frie af selvbegrænsende roller, mønstre, begreber, afhængigheder og fortællinger.
Findes der mon så frie mennesker, og er det mon muligt og meningen med livet her på jorden?
Livet på jorden er netop kendetegnet ved det polariserede.
Det, der gør, at du ser mig, og jeg ser dig, og vi begge ser solen stå op og gå ned.
Livet opstår og dør igen og igen og igen...
Livet på jorden kan betragtes som en træningsbane for modige sjæle og en legeplads for bevidstheden. Det ene kan være styret af angst og frygt, det andet emmer af liv.
Hvem ved, hvad bevidstheden vil med Jorden?
Hvor er vi, de modige sjæle, alias mennesker mon på vej hen lige nu, og er vejen kærligheds fyldt?
Vil vi menneskesjæle mon det samme og til enhver tid?
Og vil vi da kunne leve et unipolariseret/ensrettet liv på jorden?
Imens bevidstheden bevæges og livet lever sig selv.
Det som vi menneskesjæle kan have svært ved at acceptere, når bevidstheden presser på, fordi livet synes at være gået i stå?
Comments