Fred

I indre fred, i stille vågen væren, med al opmærksomhed rettet mod hjertet, ser jeg tankeoplevelser og mærker følelser passerer forbi.

Retter jeg opmærksomheden mod dem, kan jeg indfanges af deres magnetisme og skabe historier. Ja alverdens fortællinger om sammenhænge og oplevelser jeg har haft eller tror måtte komme.

Jeg kan tilmed leve i denne informationsstrøm, som i en matrix, i glemslen om hvad jeg er, og hvor jeg oprinder fra.

Slipper jeg opmærksomheden mod informationsstrømmen, slipper den også mig og opløses i sin ubetydelighed her og nu. Og freden sænker sig af sig selv.

Retter jeg opmærksomheden igen og igen indad mod indre fred, oplever jeg også frihed og glæde.

Der kan jeg være længe, indtil en naturlig tilskyndelse til bevægelse, aktion eller reaktion opstår.

I tilpas afstand fra egoet, med dets meninger om det ene og det andet. Et ego jeg er bevidst om dukker op fra tid til anden.

Et ego, der er bange for stilhed og tomhed, bange for at være intet og dø. Et ego der insisterer på opmærksomhed i en sådan grad, at jeg kan trækkes bort fra mit center, kilden.

Kilden af fred og frihed til at agere og reagere ud fra meningsløs og holdningsløs bevidsthed.

En uendelig kilde i alle, ja i alt.

Sikken en gave vi er født med.