Verden er i forandring, det har den altid været og nogle gange hurtigere end andre.

En forandring lige nu er et skift fra at tro til at vide.

Tidligere troede jeg overvejende på det, jeg hørte og fik fortalt og blev belært. På et tidspunkt var jeg overbevist om, at det jeg læste og modtog udefra var en sandhed, jeg behøvede et bevis udefra og ikke gennem min egen krop og mine egne erfaringer.

Nu ved jeg at viden opstår indefra. Det jeg har oplevet og/eller erkendt i egen krop ved jeg. Med ”krop” mener jeg den samlede enhed, vi er vant til at adskille i krop sind og bevidsthed.

Hvordan kan jeg så bruge andres viden, nu hvor jeg ved at min krop ved? Inspiration kommer indefra men også udefra; fra mange forskellige medmenneskers krop, sind og bevidsthed. Jeg kan stadig lytte udad og indad og træffe et valg og vælge om. Valg er lettere at træffe i ro fri af frygt.

En verden i forandring handler ikke om at tage afstand fra den gamle verden. Det handler om at integrere det, der kan integreres i det nye, for det hele er jo skabt udfra en hensigt og et behov.

I takt med at vores behov ændrer sig, ændrer verden sig, og måske også hensigten med det vi skaber. Skaber vi ud fra egoets trængsler, eller skaber vi ud fra sjælens længsel efter en dybere mening og en længsel efter at være forbundet med det der er større end os mennesker ? Det er nok lidt af hvert og sikkert meget andet, da bevidsthed og krop er tæt sammenvævet, og verden er i forandring også vores eget mikro univers.

Som de små mennesker vi er, lever vi i troen på dét der skabte universet og os, også selvom vi aldrig har set eller mødt dét, og selvom vi ikke måtte tro på dét.

Vi ved vi er og/eller vi tror vi er.

Dét, der er.... er langt større end os. Vi kan fornemme dét eller erkende dét, og vi er hele tiden en del af dét.