Hver eneste menneskekrop er unik og har unikke behov, som veksler fra tid til anden. Derfor har vi også forskellige madpræferencer fra tid til anden med mindre de udvikler sig til mere fastlåste madvaner. Det giver derfor ikke mening at dømme andres madpræferencer som værende mere eller mindre korrekte i forhold til egne præferencer eller i forhold til forskellige teorier, undersøgelser og filosofier. Madpræferencer og madvaner er et personligt anliggende. Der ligger altid en historie, en fortælling, en kultur bag. Den kan man måske vælge at forholde sig til, man kan også blot acceptere sine nuværende præferencer og måske samtidig være åben for, at de ændrer sig over tid.
Jeg har hørt nogle udtrykke, at man er højere udviklet, hvis man spiser planter frem for kød. Det er et pudsigt udsagn, for hvad er det, de plantespisende er højere udviklet end? Er det dyr, som lever i naturlig harmoni med naturen, som kun spiser når de er sultne og i øvrigt plejer deres krop med største opmærksomhed til sammenligning med mennesker, der ofte misbruger deres krop og sind og den omgivende natur ved at over loade dem med input og indtryk. Det er imponerende modigt, ja næsten hovmodigt at sige, hvad der er den ideelle føde for alle i den gigantiske fødecyklus, vi selv er en del af. For at sige noget sådan, må man vel være højere udviklet end det, der har skabt os, vores planet og universet? Og findes der i det hele taget en skaber, som har det fulde overblik?
Når jeg søger bag om alt det skabte, som vi mennesker navngiver med ord, finder jeg intet. Ingen forklaring, ingen materie, intet. Selv begrebet ”intet” er ikke eksisterende, for hvem kan beskrive det?
Det ser ud til, at alt det skabte udtrykkes fra dette ”intet.” Måske evner vores menneskelige hjerne ikke at forholde sig til ”ikke-skabelse,” noget der måske kunne benævnes uendelig tilstedeværelse eller evig skabelse?
Man kan komme vidt omkring ved at dykke ned i en lille detalje som ”madpræferencer.” Det gælder i øvrigt enhver detalje, hvis man finder det interessant og er tilstrækkelig nysgerrig.
Måske vi blot skal respektere vores unikke kroppe og forskellige præferencer og minde hinanden om, at vi dybest set ikke er vores krop og sind. Vi har dem blot til låns for en tid. Det vil tilmed være en lettelse for nogen og en sorg for andre. For hvad er vi så?
Kommentare