top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Kropsbevidsthed og Selvværd

Uddrag fra bogen "Bevidsthed" som findes som gratis lydfil under podcast




Vi er sansende væsener, vi sanser med hele vores krop, og vi er altid ånd-line,- også når vi er on-line.

Gennem den fysiske krop sanser vi den fysiske verden. Uden en krop ville vi ikke være i stand til at sanse, vi ville være ren formløs bevidsthed. Mennesker med nærdødsoplevelser beskriver dette ganske tydeligt ved, at de oplever sig fri af smerte og angst, indtil de igen ”vågner op” i deres fysiske krop. Det er bevidstheden, der oplever vores fysiske eksistens.

Hvert menneske har sine egne unikke sanseoplevelser.


Personer, der fremstår med stor overbevisning i deres stemme og attitude og dømmer, hvad der er rigtigt og forkert, kan have stor indflydelse på mennesker, der har en lav selvfølelse og et lavt selvværd. Det, der kunne kaldes autoriteter. De kan især påvirke barnlige sjæle, som er følsomme og i fuld gang med at sanse verden. Deres liv og velvære afhænger af omgivelserne, så hvis de konstant udsættes for andres vurderinger af deres sansninger, kan de internalisere dem som værende deres egne. På den måde kan de miste tilliden til deres egne sansninger, og det kan resultere i en svag selvfølelse, som igen øger deres modtagelighed for andres vurderinger, som alt i alt kan resultere i lavt selvværd. Svag selvfølelse og lavt selvværd kan forårsage psykiske lidelse og fysiske symptomer.

Selvværdsfølelse er afgørende for at kunne leve i fred med sig selv, og det er samtidig afgørende for fred i den ydre verden. Med selvværd mener jeg her anerkendelse af vores dybere selv, det som er bagom alt det, vi måtte identificere os med. Det vi kan identificere os med kan være en følelse, en adfærd, en lidelse, en overbevisning, et begreb, en funktion, en titel, et arbejde, en rolle, en personlighedstype.


Selvværd opstår i erkendelse af, at vi er ”værdifulde,” alene fordi vi eksisterer.

De sanseindtryk bevidstheden oplever i den fysiske krop, fortolkes af sindet. Hvis vi alene lytter til sindets fortællinger, kan vi lukke af for vores dybere selv, det som ved, at alt er vel.

Vi har alle været børn engang, og vi er alle på vej til at erkende vores egen eksistens, så selvfølgelig er der mange børn såvel som voksne, der fra tid til anden lider under indre uro, angst, lavt selvværd såvel som mere værd, som påvirker vores velbefindende. Det gode er, at vi kan erkende vores dybere selv, og ud fra den fred det medfører, er det lettere iagttage sindet og forholde sig til dets mange fortællinger uden nødvendigvis at reagere på dem.

Vi kunne begynde med disse udsagn:


Der er ingen rigtige og forkerte sansninger.

Vores sansninger er unikke, og vores opfattelse af dem er unikke.

Sindets vurdering af dem har betydning for vores selvfølelse og selvværd.

Alle sansninger er forbigående fænomener.

Vi er meget mere end vores sansninger.


Vi sanser med hele kroppen inklusiv hjernen gennem de tanker og billeder, vi modtager, som påvirker vores følelser. Vi har vores egne unikke sanseoplevelser, som former vores personlighed og omvendt.

Eksempelvis kan angstfulde billeder og historier, fører til en ængstelig personlighed, og en ængstelig personlighed kan forstærke sine sansninger med bekymringstanker. At erkende det, kunne kaldes kropsbevidsthed, uden at vi dermed er bevidste, om alt det som foregår i vores krop, fra øjeblik til øjeblik. Hvis vi er kropsbevidste og frie af vores overbevisninger, er alle sanseindtryk forbigående fænomener, der passerer igennem den fysiske krop. Den viden gør det lettere at slippe fysisk- og psykisk lidelse.


Vi fanges imidlertid let af vores overbevisninger og vaner, og det kan forhindre os i at møde os selv og verden, som den er her og nu. Vi kan blive mere bevidste om vores måde at være i verden på ved at blive mere bevidste om det, vi sanser. Det kan sammenlignes med barnets sanselige og nysgerrige måde at udforske verden på. De fleste voksne har imidlertid indordnet sig under nogle kulturelt bestemte overbevisninger, som mere eller mindre undertrykker sanseligheden og sensitiviteten. Det kan også være ubehageligt at begynde at mærke sine følelser og opdage sine overbevisninger, og forstå hvordan de påvirker vores velbefindende. Det er derfor væsentligt at finde sin egen vej og tempo ind i det. At være mere åben og følsom indebærer kærlig medfølelse og accept af os selv og hinanden. Det går lettere, når vi hviler i os selv, i vores væren.


Vi er unikke i vores sensitivitet. Nogle mennesker er primært følsomme for lyde, synsindtryk, ord, berøringer, følelsesmæssige vibrationer, smagsindtryk, dufte og nogle for det hele. Det kan give en forståelse for de mange forskellige talenter, vi hver især har. Vi kan øge vores sensitivitet gennem større opmærksomhed på det, vi sanser i vores krop. Forholder vi os alene til vores mentale forestillinger om livet, kan vi glemme at leve her og nu i direkte kontakt med hinanden og livet, og miste den glæde det kan give.


Vi kan være mere eller mindre forankret i kroppen fra tid til anden som det kan ses under huskeanæstesi, alvorlige psykoser og nærdødsoplevelser, og som det følsomme og sanselige barn, der udvikler sig til at blive en intellektuel voksen.


Gennem vores sensitivitet og vores levede erfaringer kan vi blive mere bevidste om vores eksistens, og livet bliver mere intenst, når vi tillader vores sansninger at blive følt fra tå til hjerte til isse. Angsten for at miste kontrol, ”tabe identitet” og blive afvist kan være en hindring for at være mere sanselige, bevidste og legemliggjorte mennesker. Det kan i den sammenhæng være værdifuldt at huske på, at angst er en følelse, der udløses i sindet og sjældent af virkeligheden foran os. At være et sensitivt menneske kan være både lidelsesfuld og frydefuld, og så er det frem for alt en foranderlig tilstand.


Fra bogen Bevidsthed, som findes som gratis lydfil via min hjemmeside, hvor der også er andre gratis tilbud.

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page