Er der i det hele taget en bestemt form, person, man kan siges at være, når det man føler, tænker, siger og gør forandrer sig over tid, også selvom man måske ikke selv kan se det?
At være sig selv kan måske beskrives som en vished eller en fornemmelse uden en bestemt form eller udtryk. En vished om at være tilstede, som en vågen opmærksomhed på alt det, der opstår af sanseindtryk og tanker, som forandres og forsvinder over tid.
I en vis forstand er det eneste, vi ikke kan miste, os selv. Kernen af vores eksistens. Alt andet er blot forbigående oplevelser uanset hvor storslåede, frydefulde og smertefulde de måtte opleves.
Så,
Hvad vil det sige at være ”normal”?
Hvad vil det sige at være ”rask”?
Hvad vil det sige at være en bestemt ”personlighedstype”?
Når det man føler, tænker, siger og gør forandrer sig over tid......
ความคิดเห็น