top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

HER ER MIT FÆLLESSKAB, HVORDAN ER DET I DIT?



I mit fællesskab, tager den enkelte ansvar for sine oplevelser af livet, og der er er en naturlig og direkte kommunikation, hvis der opstår uoverensstemmelser imellem to parter. Altså ingen sladder om hinanden i krogene, ingen putten konflikter under gulvtæppet, ingen ud-skammen eller skylden af hinanden på forskellig vis.


I mit fællesskab har vi sluppet at skulle kontrollere hinanden, for vi har tillid til hinanden ud fra de fælles værdier og regler, vi sammen laver, som er få og tydelige.


Når vi glemmer noget, minder vi hinanden om det direkte og på kærligste vis. Vi generer ikke hinanden med løbende informationer om, hvad der kunne tænkes at ske og om fejl og mangler ud fra en forestilling om at kunne styre livets uforudsigeligheder og ud fra den enkeltes behov for tryghed og forudsigelighed.


Vi overraskes fra tid til anden af livet i os og omkring os og glædes ved det, for det bringer mere liv og større bevidsthed.

Vi lever i tillid.


Når vi fejler, lærer vi af dem. Ikke ved at lave flere nedskrevne regler og uddelegere nye kontrolopgaver, men ved løbende at være opmærksom på vores sind, der gerne vil opfinde nye regler og forklaringer om livets sammenhænge i håb om at få styr på det.


Vi griner ofte sammen af sindets mange forviklinger og forgæves forsøg på kontrol.


De der vedvarende måtte føle sig som ofre, herunder martyr, eller som frelser eller krænker får mulighed for at slippe de roller, ved at vi alle løbende er opmærksomme på at slippe de forskellige roller, som er kommet til at klæbe til os, og som kan forhindre livet i at flyde og udfolde sig frit i os og imellem os.

Samtidig er vi fuldt bevidste om, hvornår vi skal sige til og fra og bede om hjælp. Hjælp til selvhjælp.


Vi synger, danser, spiser, elsker, leger, arbejder, bevæger, taler, hviler, ja kort sagt lever livet frit samtidig med at vi hverken overforbruger, misbruger eller mishandler naturen i os og omkring os.


Vi er bevidste om vores begrænsede magt som menneske og om vores forskellige roller i den verden, vi sammen har skabt og om vores egen indre verden. Vel vidende at begge verdener kan falde i grus til enhver tid.


I fællesskabet er der ligeværdighed og ydmyghed for livet og livets store sammenhænge. Vi lever mere og mere intuitivt, frem for at være styret af sindets tilskyndelser og instinktive reaktioner ud fra angst, mangel og længsel. Vi er os bevidste om disse medfødte menneskelige følelsers evne til at binde os uhensigtsmæssigt til hinanden og til vaner og rutiner, som kan give en midlertidig følelse af tryghed.


Vi har en naturlig gensidig respekt for, at vi hver især har vores unikke oplevelse af verden og livet. Derfor kan dit og mit fælleskab også blive til vores fællesskab.


I den retning, bevæger vores fællesskab sig, vel vidende at livet og vejen er målet i sig selv, og vi er alle elever, så længe vi vandrer her.


Ps. Der skal mindst to til fælles skabelse, så vi er alle i et eller flere fælles-skaber fra tid til anden.



Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page