Fokus på fejl og mangler og fokus på selvkærlighed, er to forskellige tilgange til vores fysiske og psykiske velbefindende.
99 % af os fødes hele og raske uden fysiske- og kemiske mangeltilstande.
I det øjeblik vi føler os adskilte fra vores ophav og begynder at sammenligne os med andre og vores omverden, kan der let opstå en følelse af ”fejl og mangler.”
En sammenligning som meget sjældent giver mening, fordi vi er unikke mennesker, også selvom vores organer og mangeltilstande måtte benævnes med samme navne.
Fokus på ”fejl og mangler” er ofte drevet af angst og bekymringer uden, at det nødvendigvis har hold i virkeligheden, altså i en reel mangeltilstand i krop og sind.
Dertil kommer spørgsmålet: Hvad udløste denne oftest forbigående tilstand af mangel?
Når man ved, at der sker 37 billioner interaktioner, også kaldet kemiske reaktioner, i kroppen hvert sekund, er det lidt som at lede efter en nål i en høstak eller måske snarere efter ”Et støvkorn i universet. Det, der satte gang i processen, er måske slet ikke det, der udløste symptomet her &nu.
Kroppen reagerer på noget, som viser sig ved det, vi kalder symptomer.
Reaktionen er ikke årsagen, det er blot en observation. At finde den udløsende årsag er som at lede efter ”nålen i høstakken”
Her kan det være en stor hjælp, at vælge at tro på den årsag man måtte finde, for det bringer indre ro. Den ro, der skal til, for at kroppen kan begynde at hele af sig selv. Det, som kroppen er skabt til, og som kan blive forstyrret af sindet i sin søgen efter fejl & mangler.
Vi kan også vælge at forholde os til vores lidelser ved at have fokus på vores ressourcer i tillid til processen. Ud fra en tro på, at ”alt er vel lige nu,” kan vi begynde at elske os selv, også for det vi og vores omgivelser, måtte betragte som værende ”fejl og mangler.”
Det giver stadig mulighed for at søge hjælp, når det virkelig ”brænder på,” for hjælperen og personen kan blot have fokus på både&.
Det går lettere, hvis vi kan acceptere den tilstand, vi måtte befinde os i her&nu, fysisk og psykisk, frem for at benægte den eller gøre den til noget andet end den er lige nu. Det er i mine øjne at udvise stor kærlighed til os selv, vores krop, men også hinandens forskellige oplevelser af livet.
Alligevel er der brug for beroligende hjælpere, når vi oplever os som ofre for livet og måske især vores egne overbevisninger. Hjælp til konkret fysisk, kemisk og psykisk støtte på vejen hjem til os selv. Det selv, der ved, at vi er født hele og elsket uanset form og figur og på trods af, alt det vores sind og vores omgivelser måtte fortælle os.
Comentários