
Dykker man tilstrækkeligt langt ind i detaljen, så er vi energi både krop, sind og sjæl.
Fra tid til anden kan vi være mere eller mindre fastlåste i forskellige tilstandsformer af være-tænke-handlemåder. Det kan betragtes som en form for fastlåst eller polariseret energi.
Det perspektiv kan måske være en hjælp til at forstå, hvorfor vi i perioder kan tiltrækkes af forskellige tilstandsformer/ mennesker/ omgivelser. Det giver samtidig mening at anvende energilovene kvanteloven og loven om magnetisme:
Ifølge loven om magnetisme vil man tiltrække en modpol og frastødes af samme pol.
Så hvis man er polariseret i en tilstandsform, en fastlåst være-tænke-føle måde, vil man ifølge loven om magnetisme tiltrække den modsvarende energi og frastødes af den samme.
Det sker ofte helt ubevidst, med mindre man bevidst søger at være polariseret i ekstreme tilstandsformer eksempelvis ideologier/ grupperinger/ overbevisninger.
Den modstand og medvind det måtte medføre at være ekstremt polariseret kan som de kendte " peaks and falls" i livet, kun eksistere en overgang, indtil der automatisk indfinder sig en ny balance og en anden tilstandsform.
Det kan være selvindsigtsgivende at lege med magnetisme-loven og ”law of attraction” i forhold til vores forskellige menneskelige tilstandsformer. Vi kan blive mere bevidste om vores ubevidste behov og mønstre, ud fra det vi tiltrækkes -og frastødes af fra tid til anden. Det giver også mening i forhold til, at vi mennesker har behov for at møde andre mennesker. Ja hvem ved, vi tiltrækkes måske helt automatisk i retning af nye møder og nye omgivelser. Hvis vi altså går med det nysgerrigt og uden fordømmelse.
Tænk på det i forhold til det "følelsesfulde og det følelsestomme”, ”det stille og det energiske”, ”det seriøse og det muntre,” ”det åbne og det lukkede”, ”det vrede og det glade, ”….. you name it.
Og hvem ved, hvis vi er absolut bevidst tilstede, om vi så kan opnå absolut balance, imens vi blot observerer de mange cirkulerende energier? Blot for en stund?
Det er svært at vide, for det er svært at forestille sig, at et menneske kan være absolut bevidst tilstede i de billionvise af energier, der konstant cirkulerer i og omkring os.
Naturen søger balance, når der er ubalance, og kommer ud af balance i sin naturlige livsudfoldelse. Vi mennesker er også natur.
Hvis magnestisme-loven lyder lidt tung kan man måske have glæde af kvanteloven. Eks. i forhold til at forstå, at vores energisystem kan foretage et kvantespring fra tid til anden.
Ved at betragte os som mere eller mindre uselvstændige energivæsener styret af livsenergier, bliver livet mindre præget af skyld- og skam.
Det synes urealistisk, at vi mennesker vil være i stand til at styre de mange ubevidste energier, ja alle energier i et og samme nu. Det er næsten som at sidestille sig selv med skabelsen, hvis en sådan altså findes i manifesteret form?
De energier, vi erkender, som stagnerende, kan opløses og flyde frit igen eller elskes, som det de er. Energier i transformation i et magnetisk space og hvem ved no-space?
Før eller siden opløses enhver form for menneskelig stagnation, alias den personificeret kropsbevidsthed.
Der er frit spil for fantasien og legen med energierne, og det flyder lettere fra et kærligt og medfølende sted.
Comments