top of page
Mette Maja Mouritsen
Mette Maja Mouritsen

Blog

Sundhedssystemets gordiske knude- vi kun kan løse sammen



Jeg tror de fleste efterhånden ved, at mange, især børn og unge, lider under en sygeliggøres af forbigående tilstande, og det tiltagende pres, det bevirker på sundhedsvæsenet. Der er forskellige årsager til det, jeg ser især følgende to:


1) En antagelse om, at der er en enkelt afgørende årsag og behandling af lidelser. 


Herved overses de mange andre medvirkende faktorer. Det er faktorer som tilmed ofte udelukkes fra videnskabelige forsøg, da de er ”ukontrollable,” så som kærlighed, ernæring, motion, musik, naturoplevelser og anden selvomsorg.


2) En antagelse om at one-way fits all. 


Undersøgelser lavet på grupper af mennesker kan sjældent overføres til et enkelt menneske. Ethvert menneske er unikt, og de lidelser, vi oplever, er afhængige af de omstændigheder, vi lever i til et givet tidspunkt. Dybest set er der kun et sandt forsøg, og det er vores egne levede erfaringer fra dag til dag. Sundhed er en privat sag, som er blevet til et alment og offentligt anliggende, som enkelte instanser søger at styre. 

Sundhedsstyrelsen, herunder lægevidenskaben har monopol på sundhed således, at alternative muligheder udelukkes fra idebanken og pengekassen. De mange faktorer, der udelukkes eller overses af lægevidenskaben, er i spil samtidig med at videnskabelige forsøg og lægelige behandling finder sted. Det er derfor svært at afgøre, hvad der i virkeligheden virker og ikke virker. Samtidig hævdes det, at kun den form for ”bevisførelse,” hvor forsøgsomstændighederne styres i en retning, ofte den lægefaglige og medicinske, er den rette. Det er forsøg, som bygger på ovenstående snævre antagelser. Det begrænser os i at erkende andre veje. Det er en gordisk knude lægevidenskaben og sundhedsstyrelsen laver om sig selv og sine patienter, hvis man ellers kan tale om at eje patienter.

Det fører mig frem til det, der udløste denne skrivelse.

For nogle dage siden modtog jeg en reklame i min e-boks fra Region-hovedstaden

Den blev leveret som et tilbud om at deltage i et forskningsforsøg med en vaccine for RS -virus. 

En virus, der anses for årsag til luftvejsinfektioner især hos småbørn. Overordnet set er det en fredelig og forbigående tilstand sammenlignet med sygelighed og dødelighed af mange andre lidelser i Danmark. Luftvejsinfektion med RS-virus medfører ofte sygefravær, hvilket er ubelejligt ud fra et ”have-to-do” perspektiv, uanset om man er arbejdsgiver eller arbejdstager.

Hvem ved måske er det en af årsagerne til, at et stort nationalt forskerhold har planer om at lave en RS-vaccine.

Cost-benefit ved det projekt er svær at overskue i lyset af risiko for langsigtede bivirkninger og resistensudvikling. Velvidende at virus ofte muterer, så vaccinen kan være forældet, inden den kommer på markedet. I givet fald er det kun placeboeffekten, man nyder godt af, som altid er tilstede og tilmed gratis ved enhver intenderet handling.

Det undrer mig, at staten tillader, at den slags reklame sendes ud via e-boks, som en form for blåstempling af vaccineindustrien og en promovering af enkelte forskeres passion. 

Tænk hvis jeg benyttede e-boks til at promovere mine passioner, som går på at stress og mistrivsel og utallige mange andre faktorer, tilsammen er medvirkende til, at mennesker bliver syge og raske. Det er ud fra en viden om, at virus kan være tilstede, uden at man bliver syg. Jeg forestiller mig at e-boks hurtigt vil blive fyldt med reklamer, hvis lige-ret for-alle skulle gælde.

Brevet i min e-Boks efterlader også det indtryk, at lægevidenskaben er ét med staten. Lidt i stil med dengang kirke og konge var ét. Hvem ved om også medicinalindustrien er ét med forskningen, eftersom det ofte er derfra, forskningsmidlerne kommer. 


Her følger nogle forslag til hvordan vi kan begynde at løse knuden sammen:

1.Sundhedsstyrelsen ophæver monopolet på sundhed, og befolkningen får deres eget klippekort til sundheds ydelser uden for sygehusene. Sygehusbehandlinger er fortsat frie.


2. Forskere og læger udforsker i langt højere grad den enkelte patients univers sammen med patienten. Det indebærer en anerkendelse af patientens egne veje herunder andre behandlere. Det indebærer også at udforske eksistentielle følelsers indflydelse på helbredet. 


3. Børn undervises fra 1.klasse i, hvordan deres egen unikke krop, sind og bevidsthed spiller sammen. Det styrker deres selvfølelse og selvværd. Samtidig lærer de om alarmsymptomer.


4. Alle udviser ydmyghed for alt det, vi ikke ved. Samtidig tager alle voksne ansvar for egne valg i livet, uanset hvad der førte til valget. Klagesager ophører. Erstatningssager fortsætter, selvom fejlbehandlinger er blevet meget sjældnere, nu hvor sundhedsmedarbejderne har mere tid til patienterne for selvindsigten er højnet, så tilgangen til sundhedsydelser er aftaget.


Personligt fravælger jeg gruppeforsøg og screeningsundersøgelser, for de viser kun noget om den dag, undersøgelsen finder sted. Allerede dagen efter kan det se anderledes ud, for kroppen og livsomstændighederne forandres løbende. Jeg kender alarmsymptomer og beder om at få en undersøgelse, hvis jeg føler mig alvorligt syg. Det er 12 år siden, jeg sidst benyttede mig af det. Derved sparer jeg samfundet for udgifter, der kan bruges på syge mennesker. Af samme grund har jeg også skiftet fra sygesikringsgruppe 1 til 2.

 

 

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page