Hvis man afprøver denne udtalelse på det, man ser, vil man kunne opdage, hvordan vores måde at opleve verden på ikke alene påvirker os selv, men også vores omgivelser.
Et eksempel; Jeg står ved siden af en kvinde, vi ser på samme rosenbed. Hun siger, det er dog forfærdeligt så mange gule blade de roser har, stod det til mig skulle rosenbedet fjernes. ”Jeg trækker mig lidt fra hende og responderer: ”Jeg ser de smukkeste roser, og jeg nyder duften af dem, når jeg passerer. ”
At se afhænger af fokus og tidligere erfaringer, og rækker ud over det øjnene registrerer. Vores opfattelse påvirker os selv og andre og præger vores handlinger.
Et andet eksempel. Jeg står ved siden af en mand og ser på et svanepar med unger og siger spontant: ”Det er fascinerende den forvandling, der sker med en svaneunge, når man ser ungen sammen med den voksne.” Manden responderer stille og roligt, ja svaneungen ser sådan lidt dum ud”
Jeg bemærkede en vis afstandstagen i forhold til hans ord og var på nippet til at tage ungen i forsvar, indtil jeg fik vendt situationen, for mandens udtalelse var hverken et angreb på svaneungen eller mig. Det var blot sådan, han så svaneungen. Dumhed er blot et udtryk, som for det meste ledsages af en følelse. Manden gav udtryk for sin opfattelse af, hvordan hans opfattelse af dumhed så ud. Hans udtalelse gjorde indtryk på mig, og hvem ved om den også påvirkede svanen.
Vi påvirker os selv og hinanden ganske subtilt med vores unikke opfattelse af verden og ofte helt ubevidst.
Det vi ser er tæt knyttet til det, vi tænker og føler, da krop og sind er ét. Det kan derfor være svært at afgøre, hvad der kom først, tanken eller sansningen i forhold til det vi oplever, da virkningen indtræffer momentant, hvilket kvantefysikken også kan bekræfte.
Vi påvirker konstant hinanden med vores eksistens, derfor kan det være svært at vide, hvorfra en påvirkning oprindelig stammer, og derfor giver det ingen mening at skylde og skamme nogen eller noget, for det de tænker og sanser. Vi kan forholde os på kærligste vis til det, vi selv tænker, sanser, siger og gør.
Hvis man tænker langt nok tilbage, så må der have været noget før mennesket blev en fysisk realitet med evnen til at sanse. Det er svært at tro, at vi er skabt ud af intet, eller at det, som mennesket tænkes udviklet fra, er skabt ud af intet. Der må have været en vibration, eller en eller anden form for energi. En energi der har villet det skabte, -en intention. Når man ser på en nyfødt baby, er der ingen tvivl, om at kernen eller essensen i et menneskebarn er kærlighed.
Det giver god mening at øve sig i at se essensen bag det, man "ser" det er både nærende og givende.
Comentarios