AUTORITETERS TRO OG EGEN TRO, HVORDAN VÆLGE?
Mange mennesker har mistet troen på egne sansninger og intuitive fornemmelser, fordi forskellige autoriteter gennem livet har taget ansvaret for dem. Først forældrene og siden hen læren og lægen sikkert efter bedste overbevisning og hensigt.
En opgave der før eller siden vil mislykkes, for det er ikke muligt at mærke, hvordan det er at være et andet menneske endsige kende dets fremtid. Så skulle man leve i dette menneskes krop hvert øjeblik døgnet rundt og kende de utallige mange sanseindtryk, det konstant udsættes for. Det er selvsagt umuligt. Så, det er forståeligt, hvis vi måtte blive skuffet over, at lægen eller enhver anden person ikke forstår os til fulde. Det er en urimelig opgave at pålægge et andet menneske.
Det er fuldt forståeligt, at det kan være svært at trække ansvaret hjem og begynde at tro på sig selv og sine egne sansninger. Det kan nemlig være svært at slippe troen på, at der er en ekspert derude, som er ekspert på os, også selvom vi har erkendt, hvor unikke og foranderlig vores krop og sind er. For hvor går man hen, når vejen viser indad, og det føles ulideligt, at være der?
Naturligvis findes der brugbare svar derude og tilmed mange forskellige svar, man kan gøre brug af. Alligevel peger pilen på os selv, for vores krop ved bedst, hvad der er godt for den, og vi er de første til at mærke det, hvis vi ellers kan genvinde tilliden til kroppen og til os selv.
Angsten ved ikke at følge autoritetens råd, og angsten for at fejle og angsten for at lide, kan forhindre os i at erkende, at ingen autoritet, ej heller vores egen, kan forhindre os i at lide og fejle. Det er en del af livet, det er en måde vi lærer på. Ingen autoritet kender fremtiden og kan garantere os evigt velbefindende. Udsagn i den retning bygger på antagelser evt. ud fra sandsynlighedsberegninger på andre mennesker og altså ikke dig.
Det er aldrig for sent, at tage ansvaret hjem og begynde at rette opmærksomheden indad imod eget velbefindende. At begynde at mærke sin tilstand og iagttage sine tanker, følelser, adfærd og overbevisninger. Derfra er det lettere at sortere i de forskellige tilbud, man måtte blive præsenteret for derude. Man skal blot vælge sig selv til, og vide, at det er ufarligt at mærke sig selv, kroppen kalder lige frem på det.
Dernæst kan man starte i det små, i retning af, hvad har jeg lyst til i dag eller lige nu? Lyst er ofte et sjældent brugt ord, og måske ligefrem et forbudt ord, eller noget der kommer i sidste række i forhold til pligter. Lyst bliver let forbundet med last, og kan også gå i den retning, når sindet tager styringen fremfor hjertet og kroppen.
Sindet tager over, når angsten råder. Når der vælges ud fra tvivl, og uro. Derfor er det ofte godt først at finde roen i sig selv på den måde, der virker til et givet tidspunkt. Det ved man bedst selv. Andre kan måske foreslå forskellige veje, man kan vælge at afprøve eller undlade.
Sidst men ikke mindst er PYT det mest kærlige ord, man kan sige til sig selv, når man synes man fejler, for ingen fejler, vi øver os bare i at leve livet.
Comments