At modtage en uventet kræftdiagnose er som en brat opvågning til en ny virkelighed.
En virkelighed som vi i grunden alle befinder os i hver eneste dag og alligevel sjældent er bevidste om, for der er altid et mål, der skal nås, et hjørne der skal rundes. En virkelighed med uvisheden og døden som bevidste ledsagere. Med diagnosen følger ofte en følelse af at have "fejlet." Det er en svær følelse at bære på, når ingen har "fejlet," for vidste vi bedre, og kunne vi handle anderledes, ville ingen være syge
Det er et sårbart sted at være og samtidig en mulig åbning til en ny selvforståelse med større egenomsorg, noget som er vigtig i enhver helingsproces og især for mennesker med en kræftdiagnose.
De behandlinger som det konventionelle system tilbyder fjerner de synlige kræftceller. Efterfølgende begynder selve helingsprocessen, som er en proces der begynder indefra og forløber lettest, når krop og sind er i ro.
Der er mange forskellige helingsveje ud af en kræfttilstand og de kan fint supplere hinanden. Forskellige mennesker rundt om i verden har berettet om deres veje, https://radicalremission.com/blog/. Det vigtigste er at vælge de veje, der er giver mening for den enkelte, for det giver en umiddelbar indre ro. Det kan imidlertid være svært at vælge en vej for uro og angst dukker let op, og forstærkes af et pres om “at der må gøres noget hurtigst muligt,“ og ofte også af omgivelsernes velmenende råd. Pres og stress forsinker helingsprocessen, så i den forstand er det vigtigt at tage sig tid til at vælge egne veje.
De fleste menneske har allerede erfaret, at der ikke eksisterer én behandling og én tilgang, der virker hver gang og på alle. Vi er hver især unikke og komplekse mennesker. Hvis vi alene tror på én behandling, kan vi let overse de mange andre veje, der i sig selv og tilsammen medvirker til den helingsproces, der kan føre til helbredelse i det enkelte menneskes unikke psyko-fysiske-sociale univers. Der er mange ubekendte faktorer som er medvirkende til at kræft opstår, og det er ofte en vanskelig proces at opklare, som vi måske aldrig lykkes helt i. Når de udløsende årsager er ubekendte, er det vanskeligt at finde den helt rette behandling og vej som sikrer, at kræften forsvinder en gang for alle. At forstå og leve efter den viden, at vejen ud af en kræfttilstand er en proces, kan give den tiltrængte ro, der skal til for at sætte gang i en indre helingsproces.
En helings proces der også handler om at være i livet som et vågent menneske med uvisheden og døden som bevidste ledsagere. Her kan det være godt at tænke på, at ingen ved hvornår solen går ned for sidste gang. Vi tror ofte, at det er den kræftramte først, men sådan er det langtfra altid, og angstbaserede forestillinger og overbevisninger er livsbegrænsende i ethvert henseende, og kan fylde mere end den fysiske del af kræften.
Det er helt klart overvældende, at være i en kræfttilstand, hvor det fysisk synlige ofte er det, der bliver taget mest alvorligt, selvom det blot er et respons på noget dybereliggende , som er meget mere kompleks. Det kan vi blive positivt bekræftet i, når vi oplever at kræftceller forsvinder spontant, for kroppen fjerner løbende kræftceller af sig selv, det er den skabt til.
For at give et overblik over denne kompleksitet og forskellige tilgange til kræft følger her en kort beskrivelse af forskellige begreber og veje:
Behandling er en hjælp udefra til at lindre noget indeni.
Behandlingsveje som allerede anvendes er eksempelvis operation, medicin, stråling, kemo, healing, massage, urter, lyd, lys, olie, kost, mineraler, rådgivning og meget mere. Alle veje kan være befriende lindrende og styrkende i helingsprocessen, og de supplerer hinanden, især når de er tilvalgt fra et roligt sted. Ved at modtage en behandling kan man komme til at fralægge sig ansvaret for eget velbefindende og måske give behandleren skylden for den manglende virkning og i en vis forstand med god grund, hvis behandleren med sin metode har taget det fulde ansvar for resultatet af behandlingen. Det er svært at tage ansvar og pålægge andre ansvar, for noget der er ubevidst og ubekendt, og den skyld og skam og uro, det kan medføre, forværrer helingsprocesen.
Behandleren kan inddrage den behandledes overvejelser, så det bliver et delt ansvar, hvor behandleren er bevidst om behandlingens begrænsninger og tager ansvar for det, og modtageren tager ansvar for sit valg af behandling. Herved er der en større ligeværdighed og ansvarlighed, som giver mulighed for indflydelse og frihed til at vælge på ny, også når en given behandling er utilstrækkelig.
Selvudvikling sker indefra gennem selvindsigt og oplevelse af, hvordan vores tanker og overbevisninger påvirker vores følelsesliv og krop, og den måde vi er i verden på. Det gør os mere bevidste om os selv og om livet og ånden i alt. Behandling og selvudvikling kan anvendes samtidigt, det er blot to forskellige tilgange til os selv.
Helbredelse er fysisk, psykisk og socialt velbefindende, mens vi er levende døende tilstede her i livet sammen med andre levende døende med andre psykiske og fysiske og sociale udfordringer, som også søger velbefindende på deres vej i livet. Helbredelse er som velbefindende og andre oplevelser i livet, evigt foranderlige.
Heling er en livslang proces, der begynder indefra og kan hjælpes på vej udefra på forskellig vis. Gennem livet oplever vi os gentagne gange såret både fysisk og psykisk, det er en del af det at være menneske. Disse små og store ”sår” kan ubevidst påvirke os og give ubalancer i kroppens energisystem, som på sigt kan føre til symptomer og sygdom. Da vi er ubevidste om mekanismen, er det meningsløst at føle skyld og skam ved sygdom. Vi kan blive mere bevidste om mekanismen, og der findes mange måder, hvorpå disse energetiske ubalancer kan rettes op. Det kan være en fordel at forstå og forholde sig til sine ”sår,” for at undgå at det samme "sår" eller nye symptomer dukker op, og forlige sig både med det, der var engang. Mange gange kender vi ikke umiddelbart ”såret,” mekanismen eller årsagen, og der kan det være en hjælp at forlige sig med, at der er en mening med alt, også selvom vi ikke lige kan forstå det her og nu.
Vi er alle på samme rejse på vej til at blive mere og mere hele i vores unikke eksistens.
Vi kan blive mere bevidste i den proces, og den forløber lettere, når vi giver os tid til at vælge ud fra et roligt sted. Tiden er i den henseende ubegrænset, for pres og stress forsinker heling, og ingen kender den eksakte afslutning på et menneskes livsforløb.
Hvorfor er vi mennesker i grunden her på jorden, hvad er meningen med vores unikke eksistens? Måske er vi her for at vågne op til en større bevidsthed om vores egen og vores fælles eksistens gennem vores lidelser og glæder. I dette lys kan kræft betragtes som en gave fra en ukendt afsender. Det kan naturligvis være svært at tage denne betragtning til sig, når man lider under smerter, angst og ubehag. Nogle gange kan vi sidde så meget fast i lidelsen, at den alene er blevet hverdagens omdrejningspunktet og samtaleemne, så den følger med, uanset hvor vi bevæger os hen. Samtidig minder omgivelserne os om det med velmenende interesse og råd. Lidelse er en del af livets rejse, og nogle gange kan den være ”den gave,” der får os til at vågne op og skifte spor, så vi kan adskille os fra en del af livets lidelser, og opdage at vi er meget mere end vores kroppe og den fysiske smerte.
Heling er en iboende evne i kroppen, som især finder sted, når krop og sind er i ro.
Heling har en absolut grænse for levende døende mennesker.
Heling i bevidstheden i ånden er en uendelig proces.
I slippet af kamp og kontrol og i overgivelsen til indre ro kan en helingsproces begynde. Heling, som omfatter indre ro, selverkendelse og ansvar, kan hjælpe mennesker videre i deres forløb, uanset om det er et skridt mod helbredelse eller i accept af, at det er tid til at forlade dette liv.
Heling kan hjælpes på vej udefra gennem alle vores sanser: syn, lyd, berøring, bevægelse, ord, tanker, følelser, smag, dufte, føde, handlinger, ro og stilhed kun fantasien og egne overbevisninger og erfaringer sætter grænsen for mulige veje. Helingsveje er utallige og kan anvendes samtidigt, som det måtte behage. Der er ingen forkerte valg, når man vælger at betragte alle valg som en læringsproces. Åbenhed kan åbne for nye muligheder og nye veje, som vi hver især måtte vælge at betræde på vores unikke måde i vores eget tempo, velvidende at vi gør det bedste, vi evner i øjeblikket, intet mindre.
Kærlighed til os selv er begyndelsen. Kampen mod os selv modarbejder heling og virkningen af en behandling.
Indre ro og balance er et vigtigt skridt. Kroppen heler bedre, når den befinder sig i en rolig tilstand fremfor en indre tilstand af pres og ængstelse, uanset hvilke behandlingsveje der måtte vælges.
Det er svært at tage afstand fra os selv og andre, når vi kender roen, glæden og smerten i os selv, og selvom vi ikke er en del af hinandens liv, kan vi fortsat leve i hinandens hjerter og bevidsthed.