Diagnoser er en beskrivelse af symptomer og lægelige fund, de er ikke årsagen til lidelsen.
Årsagerne til symptomers opståen er ganske individuel, selvom de samme fysiske og kemiske mekanismer måtte føre til de samme symptomer, som gør at vi kan foranlediges til at generalisere og tro at den samme behandling kan anvendes til alle.
Tænk på et menneske med hjertesmerter. De lægelige fund viser måske forsnævring af blodkar til hjertemuskulturen, forhøjet blodtryk, forhøjet cholesterol, forhøjet blodsukker med mere. Der kan være mange forskellige fund, afhængig af hvad lægen fokuserer på, som formodes at have og måske også har en sammenhæng med symptomet brystsmerte i det menneske der undersøges, men nogle gange er det tilfældige samtidige fund. Andre gange er der ingen fund, trods symptomer. Smerten kan stadig stamme fra hjertet, og den kan også stamme fra andre områder i kroppen, så selvom der ikke er en diagnose, er der en mærkbar ubalance i kroppen, som giver symptomer, og som gør at et menneske vælger at søge hjælp.
Lægen tilbyder behandling af det fysiske og kemiske, det lægen fra sit perspektiv ser som den direkte årsag, og det er de også, hvis man alene tænker konkret på det fysisk synlige og målbare. Da kroppen er foranderlig er de fysiske og kemiske fund imidlertid også foranderlig, og ofte ændrer de sig over tid, især hvis man samtidig arbejder med de udløsende årsager til tilstanden.
Diagnoser kan anvendes til at behandle den fysisk synlige og målbare del af lidelsen.
Behandling af den fysiske del kan være vidunderligt lindrende og livsnødvendig, og desværre kan den også give bivirkninger, fordi den rammer bredt og yderst sjældent er den eneste løsning på lidelsen. Ingen behandling giver en garanti for efterfølgende at gå urørt og udødelig gennem livet, og de bygger alle på sandsynligheder og teorier og andres personlige erfaringer, hvad enten de er opgjort statistisk eller gennem mundtlig overlevering.
Hvis man føler sig presset uanset årsagen, reagerer kroppen med et respons, som er en kemisk-hormonel og fysisk reaktion, som blandt andet kan vise sig i de fund lægen finder og søger at behandle.
De fysiske og kemiske og hormonelle fund der sætter gang i processen og fører til symptomet er blot mekanismen. De udløsende årsager er en individuel reaktion på belastning, som opstår i det indre, og som forstærkes af de overbevisninger, vi lever efter, og det vi måtte frygter at miste i livet. Angsten for at miste kærlighed, job, bolig, penge, kontrol, helbred, ære med mere er belastende i længden, lige som en overbevisning om ikke at være elsket med mindre man lever op til ydre krav og forventninger. Ganske sjældent har nogen ”puttet” noget ind i os, der gør os syge, selvom det kan forekomme, og selv der kan det være godt at huske på, at kroppen har en medfødt evne til at fjerne affaldsstoffer og danne nye celler helt af sig selv.
Diagnoser kan anvendes til den fysiske behandling af en konkret tilstand, og som en pejlepind til at finde ud af hvilke følelser og overbevisninger og vaner, der også skal arbejdes med og til at få den nødvendige økonomisk ydelse og omsorg, når det er nødvendigt, som hvis man ikke passer ind i de forventninger, rammer og kasser og tempi, som vi har bildt hinanden ind at alle burde passe ind i. Diagnoser ændrer sig over tiden, i takt med at vi mennesker ændrer os og nye symptombilleder kommer til. Derfor tilføjes der løbende nye diagnoser, så det ”utilpassede” menneske igen passer ind i en forståelsesramme, der giver mening der, hvor den skal anvendes. Til tider kan en diagnose holde et menneske fast i en opfattelse af at være kronisk syg og kronisk forkert, især hvis man udelukkende forholder sig til den fysiske synlige del og alene søger løsningen her og glemmer alt det andet, der er med til at hele os, som levende åndelige væsener med og uden fysisk synlige ar i den krop vi bevæger os i.