”Sikken en kamp” og "kæmp for det" er almindelige udtryk, når man lider og almindelige måder at forholde sig til lidelse på. Nogle gange er kampen så intens, at en stor lettelse indtræffer, når kampen ophører og en helingsproces kan begynde. Her tænker jeg på de patienter, som er blevet ”dømt til døden” ved en alvorlig diagnose, og som imod alle forudsigelser fortsætter med at leve, og det eneste de gør er at ophøre med at kæmpe og begynder at leve.

Kamp og stridigheder influerer på vores helbred og velbefindende.

Hvis vi ser på cancer, som et eksempel, hvor vi ikke kender den eksakte årsag, udvikling og prognose i det enkelte menneske, så ved vi dog at cancer celler vokser uhæmmet, og at immunforsvarets evne til at fjerne cancerceller tilsyneladende svigter. Kroppen har en medfødt evne til at fjerne cancer celler og andre dysfunktionelle celler og det sker hver eneste dag med hjælp fra immunsystemet. Vi ved også at immunsystemet ikke fungerer optimalt under stress. Så en logisk tilgang til at styrke kroppen og fremme en helings proces kunne være at reducere stress.

Hvad handler stress om? Stress er en individuel reaktion på en individuel oplevelse af belastning. Og hvis vi undersøger, hvad det individuelle stress respons handler om, vil vi måske opdage, at kernen i det handler om angst. Angsten for at miste kontrol over livet, kærligheden og magten, noget som dybest set er udenfor vores kontrol.

Angsten for at miste kan føre til stridigheder og kampe og selvfølgelig kan det også ende med, at vi giver op eller giver til. Kampen behøver ikke kun at handle om angsten for at miste, den kan også handle om længslen efter at vinde magt, kærlighed og livet, stadigvæk kan det føre til en kamp ud fra angsten for ikke at vinde magt, kærlighed og livet.

Kampene og stridighederne kan være ganske subtile og nogle gange mere tydelige og tilmed manifesteret som kropslige symptomer gennem det neuro-hormonale stress respons. Stress responset kan også måles ved niveauet af glucocorticoid hormon, et hormon der øges under stress og som kan aftage under langvarig stress. Det giver også en forståelse for, hvorfor glucocorticoider og morfin ofte anvendes som ”universal produkter” ved mange symptomer og sygedomme, da de virker mod det neuro-hormonelle stress respons.

Kroppen har i sig selv en tolerancetærskel for ”kamp- reaktion”, så kroppen vil altid kalde på os gennem symptomerne vi måtte få, for at vi kan tage hånd om kampen i os selv. For kroppen har et naturligt drive i retning af ligevægt og balance (homeostasis); en balance mellem stress responset, der forårsager kontraktion, og afspænding, der forårsager genopbygning af kroppens resourcer, ganske simpelt og fuldt forståeligt.

Så hvordan ophøre med at kæmpe og begynde at leve ? Det der hedder ”giving in” på engelsk, og ”give til”, på dansk, som handler om at bidrage til ro og stoppe med at kæmpe og i stedet begynde at opdage de mange forskellige menneskelige overbevisninger og måder at være, gøre og tro, og så begynde at træffe valg ud fra vores mest værdifulde værdier,- det er en kraftfuld vej.

Det kan foregå ved opmærksomhedstræning på vores kropslige reaktioner og opmærksomhed på vores kamp-frygt mekanisme sammen med autentisk kommunikation og autentiske relationer. Naturligvis sker det ikke på en dag, og naturligvis vil vi falde i kamp-frygt tilstanden fra tid til anden. Det handler om at begynde at opdage dem og stilne de nyttesløse kampe og den meningsløse frygt.

Gevinsten er bland andet, at når kroppen er i balance, begynder den at hele, det som kan heles. Når alt kommer til alt, så er det kroppen det udføre helingsarbejdet. Uanset hvad vi måtte vælge at gøre eller behandle, afhængig af vores forskellige overbevisninger, så vil det i bedste fald kun facilitere kroppens selv-helende evner.

Jeg er sikker på, at der er mange forskellige veje til at genkende ” kamp-frygt” tilstanden, og jeg er sikker på, at hvis vi støtter hinanden i processen, vil vi hele hurtigere og glæden i livet og ved livet vil øges.

Det vigtigste er at elske vores ”trin” og fejl- trin: at elske vejen og nyde livet,- når alt kommer til alt, er det i sig selv en god og mulig grund til at vi er i live.

Læs mere i bogen " Livets Medicin".